Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
312721
Sted- og lokalitetsnummer
020415-6
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 9/3 1932, gdr. N.P. Nielsen, Syltagergaard. Diplom Afmærkn.: MS 1932, S. Køhlert. "Lammedysse", dyssekammer, 4 bæresten, 1 dæksten; 4 m der- omkring fredet.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse, nu V.t.Sv-Ø.t.Nø 110' lang, men har i den vsv Ende været nogle Fod længere, 34' bred.- 31' fra den ønø Ende et kisteformet, jordfyldt Kammer, Retning: Sv.t.V-Nø.t.Ø, 2 Sidestene og imellem dem 2 ligehøie Endestene. 1 Dæksten, 10 1/2' lang og bredest 5 1/3'. Indvendig er Kamret 3 1/4' langt og i den nø Ende 1 11/12' bredt. Kamrets nordvestl. Side er 6 5/12' fra den indvendige Side af Stenene paa Dyssens nv Side. Kamrets sydøstl. Side er 24' fra den indvendige Side af Stenene paa Dyssens sø Side. 41' fra Kamrets sv Ende er der et Hul, hvori et andet Kammer har staaet. Randstene: I den ønø Ende: 3 liggende (den største 7 1/12' lang). I den sø Side: 6 staaende, 3 liggende (Af de staaende er den største 5 5/12' høi). I den vsv Ende: [ingen]. I den nv Side: 4 staaende, 7 liggende. Bevoksning: 1982: Græs
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Lammedysse", Dyssekammer, 4 Bæresten, 1 Dæksten, 4 m deromkring fredet.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLammedysse. Langdysse mål ca 36x15 m, orienteret SV-NØ (større end tidligere beskrevet). I den NØ'lige ende et kammer (i nordlige side) en stor aflang dæksten (samme retning som dyssen), der anes mindst 2 bæresten (tilgroet). Højen er ca 3 m med dæksten, der rager yderligere 0,8 m op. I den S'lige og SV'lige del af højen mindst 6 ældre større hulninger (efter udgravning - nu tilgroet). Randsten mod SV 1, NV 10, NØ 3 og SØ 5 alle meget store. Dyssen ligger på en svagt bølget moræneflade med vidt udsyn bl.a. til andre høje, ca 10 m N for markvej ved have og vandhul til gård, omtrent 400 m til offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Velbeliggende og et stort forholdsvis velbevaret anlæg. Bevoksning: 1982: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links