Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
33252
Sted- og lokalitetsnummer
030310-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 27/5 1927, gdr. A. West Christiansen og hustru, Nørregaard. Diplom. Afmærkn.: MS 1927, Hans Kjær. To firesidede dyssekamre, 1 m fra hinanden. Det østlige kam- mer: dannet af 3 bæresten og 1 tærskelsten samt 2 gangsten. Det vestlige kammer: dannet af 3 bæresten og 1 tærskelsten. 1,5 m jord udenom kamrene medindbefattet under fredningen. Vest for kamrene og kun ca. 0,5 m fra disse var stablet en større dynge sten, der skjulte mindesmærket fra V. Ejeren lovede at fjerne disse sten i løbet af ca. 1 år.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, Retning NV til V-SØ til S, ca. 28 M. lang, 8 M. bred. 8 M. bred. Jordhøjningen 1.20 høj, dens Ender ikke sikre. Af Randstenene findes: mod SØ 2 forslæbte, mod NØ 2 staaende, 1 skreden, 10 faldne, mod NV 1 forslæbt, mod SV 8 staaende. I den nordvestre Ende en 5 M. lang, 3 M. bred, indtil 1.30 dyb Nedgravning, hvori 3 større Stene i Uorden, antagelig Rester af et ødelagt Kammer. Tæt SØ herfor ses Toppen af 3 større Stene der danne en Linie i Retningen NØ til Ø-SV til V, som synes at tværdele Langdyssen. Tæt SØ for disse Stene en 5 M. lang og bred, indtil 0.80 dyb Nedgravning. Flere andre steder i Jordhøjningen findes større Huller. Bevoksning: 1983: Græs
1896
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTo firesidede Dyssekamre, 1 m fra hinanden. Det østlige Kammer: dannet af 3 Bæresten og 1 Tærskelsten samt 2 Gangsten. Det vestlige Kammer: dannet af 3 Bæresten og 1 Tærskelsten. 1,5 m Jord uden om Kamrene medindbefattet under Fredningen. Vest for Kamrene og kun ca. 0.5 m fra disse var stablet en større Dynge Sten, der skjulte Mindesmærket fra Vest. Ejeren lovede i Løbet af ca. 1 Aar at fjærne disse Sten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysse. Højrest mål ca 1,5x10x10 m, 4-kantet afpløjet. 2 kamre. Det vestlige er aflangt, af 2 lange sten (1 Ø (flækket)+ 1 V) 1 mindre i N og 1 tærskelsten S, ingen dæksten. Kamret er fyldt med marksten. Pløjeafstand nu 1,5 m, tidligere kortere. Indre mål ca 1,5x0,7 m. Det østlige kammer placeret ca 1 m SØ for det vestlige. Der er 2 lange sten (bæresten?) og 1 gangsten mod Ø, mål 1,5x0,8 m. Umiddelbart N herfor en større aflang stendynge, som lå de i et opfyldt kammer parallelt med det vestlige, mål ca 1,5x0,5 m. Ingen dæksten. Højen er bevokset med græs og forskellige lave, vilde blomster. Den ligger ca 40 m fra landevej, skåret lidt ned i terræn. I et ret åbent, forholdsvis jævnt landskab. Mulighed for parkering af lille bus. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse med 2 kamre (ingen dæksten) - i et ret åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links