Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342120
Sted- og lokalitetsnummer
030203-13
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdyssen Lange Peders Begravelse 40 x 10 x 2 m afgravet fra begge ender. Kammer af 3 bæresten og del af sprængt dæk- sten; lidt nordl. 2 sidesten af andet kammer. Randsten: Ø 9, V 2. Nyplantede buske. NMI: .......2 sidesten af ansl. kammer............

Undersøgelseshistorie

1886
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn oprindelig meget anselig, nu for begge Ender stærkt afgravet Langdysse "Lange Peders Begravelse" kaldet, ca. 150' lang i N- S, 27' bred og 7' høi. Nær Dyssens søndre Ende sees i Retn. N-S et udgravet, firsidet Gravkammer, 7' langt, 2 1/2' bredt og høit, det har oprindelig været sat af 4 sten, een for hver Side og Ende, men den nordre Endesten mangler nu. Dækstenen er afvæltet og ligger itukløvet. 4 1/2 Fod fra dette kammer sees i Jordhøien en meget stor Sten. Af Randsten findes for den østre Side 11 (deraf 3 væltede), for den vestre 2, for den søndre Ende 1 væltet og for den nordre ingen. Randstenene ere meget anselige, indtil 6' høie. Desuden ligger paa Mindesmærket flere Fragmenter af Sten, der sikkert ere Rester af Randsten. Van Deurs nævner, at Langdyssen i 1851 var 180' lang, at der for hver af de to Ender fandtes 4 Randsten af 6 Fods høide, og for hver af de to Langsider 27 sten. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdyssen "Lange Peders Begravelse", 40 x 10 m., 2 m. høj, afgravet fra begge Ender, Kammer af 3 Bæresten og Del af sprængt Dæksten, lidt nordl. 2 Sidesten af ansl. Kammer, Randsten, Ø. 9, V. 2, Nyplantede Buske.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, "Lange Peders Begravelse", N-S. Dyssen måler ca. 2 x 40 x 10 m med god pløjeafstand, særligt mod V, hvor der er en tilgroet brink. Der ses 2 randsten mod V og 9 mod Ø, stejle afgravede ender mod N og S. Omtrent ¼ fra S-enden er en større aflang lavning, ca. 8 x 3 x 1 m dyb, mod S i denne ses 2 aflange bæresten til en grav i højens retning og 1 bortskubbet dæksten, et stykke mod SØ. Der findes 1 mindre sten på bærestenen mod V, en opvæltet endesten fra graven ? Indre mål ca. 1,8 x 0,65 m. Der anes 1 endesten mod S. Der anes ikke sten til et nordligere kammer, antagelig mulddækket. Intet tegn på at der er fjernet sten. Højen videre mod N ser velbevaret ud. Der findes en lille dynge marksten mod SØ - mindre omfang, ikke påtalt. Dyssen er ret tæt bevokset. Findes i højt terræn, ca. 500 m fra landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse nær høj - i et åbent landskab. Bevoksning: 1984: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links