Højen set fra nordvest
.
Højen set fra øst
.
Højen set fra sydøst
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
411118
Sted- og lokalitetsnummer
230102-23
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rabens nr. 1. Afmærkn.: MS 1934, J. Raklev, midt på højen mod øst. Langdysse, 1 x 12 x 23 m (Ø-V). I østenden er rester af et N-S-gående kammer, muligvis jættestue ca. 1 m bred og ca. 4 m langt. Tæt bevoksning vanskeliggør iagttagelse af kammeret. NMI: Har en skitse af dyssekammerets grundplan.

Undersøgelseshistorie

1882
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1921
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Dysse. Nu en med tæt Krat overgroet Høj, indtil ca. 1 m høj, ca. 23 m. l. i NV-SØ, 12 m br. Omkring Randen ligger flere store Sten, enkelte muligvis paa Plads, de fleste øjensynlig forrykkede. Jordhøjen er meget ujævn og forgravet. I den ses nær østre Ende et udgravet Kammer. Det er saa tæt tilgroet, at det ikke i sin nuværende Stand lader sig nøjagtigt beskrive. Det har Retning paa tværs af Højens Længderetning. Der ses 1 Sten for Nordsiden, 2 for Øst- og 2 for Vest-Siden, alle fem lige høje. Om der er en (lavere) Sten for Sydsiden kan ikke ses. Kammerets Form er regelmæssig firkantet. Længden ca. 1,50 m. Dæksten mangler. Af et andet Kammer ses nu ingen Spor. - Der skal være fundet "Kiler" i Højen.
1921
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFredning.
1934
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdyssen var ca. 22 x 12 x 1.75 m , stærkt forgravet i begge ender. 16 randsten sås + spor af flere. Det vestlige kammer var 3.35 x 0.9-1.0 m, ca. 1.2 m dybt, bygget af 6 stående og 1 liggende sten, dæksten manglede. Mod NØ i højen fandtes en lille, stensat grav bestående af en ca. 0.25 m dyb stenramme med bund af 2 sandstensfliser, gravrummet var 0.8 x 0.5 m. Iflg. J. Raben blev det store kammer udgravet o. 1880. Marken kaldes "Langhøj".
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 1 x 12 x 23 m, (øst-vest). I østenden er rester af et nord-sydgående kammer, muligvis jættestue ca. 1 m bred og ca. 4 m langt. Tæt bevoksning vanskeliggør iagttagelse af kammeret. M.S. midt på højen mod øst [planskitse].
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 16: Langdysse (rød) med to kamre. Fredlyst 30.5. 1933.
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links