Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32244
Sted- og lokalitetsnummer
030312-7
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Stor dæksten og 20 m derfra 4 store oprejste endesten af en iøvrigt sløjfet langdysse. Ny beskrivelse af højen: Langdysse, ca. 15 x 30 m, beliggende N-S. Sydligt på det fre- dede areal stor dæksten, ca. 1,5 x 3 m, og nordligst på are- alet 4 store oprejste randsten.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, hvis sydlige Del ligger paa Matr.Nr. 1a af Søndersted Borup (jvf. Beskrivelsen af Søndersted Sogn Nr.6). Retning S t V-N t Ø. 55 M. lang, 10 1/2 M. bred. Jordhøjningen c. 2 M. høj, forstyrret i den sydlige Del ved Afgravning, i den nordlige ved Haveanlæg. Af Randstene findes: mod N 4 staaende (heraf een 2 M. høj), 1 falden, mod V 9 staaende, 8 faldne, mod S 1 staaende, mod Ø 6 staaende. 20 M. fra den nordlige Ende ses i Jordskorpen en flad Sten, 3,20 M. lang, 2 M. bred, mindst 0,60 M. tyk, skønnes at være Overligger, mulig over et uforstyrret Kammer. (Efter Meddelelse fra Ejeren af Knapstrup, hvorfra Lodden er bortsolgt, er den paa Lille Knapstrup liggende Del forbeholdt Ejeren af Knapstrup til Udgravning ved en Reservation i Skødet). Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStor Dæksten og 20 m derfra 4 store oprejste Endesten af en iøvrigt sløjfet Langdysse.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidIndberetning om overpløjning af mindesmærket.
1945
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnmodning om tilladelse til at fjerne randsten.
1950
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForsøg på fredning af areal omkring langdyssen.
1953
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysserest, 1,5 x 30,0 x 15,0 m. Selve højen er ret beskadiget i ældre tid, hvor den er planeret ud med en svagt skrånende flade mod Ø og stejl side mod V, hvor terrænet skråner meget - mål ca. 0,3 x 30 x 15 m. Mod NØ er 6 (ikke 4) randsten, mod NV ses 8 stentoppe og mod S (på nuværende skeldige) i afvæltet dæksten, der rager ca. 1,2 m. op. På højen anes en aflang bæresten? ca. 15 m. fra N-enden, næsten dækket af muld og grene fra kammer i NV-SØ-lig retning? Højen er bevokset med græs mod N og tæt buskads mod S, hvad der hindrer iagttagelse. Den ligger indhegnet for dyr ca. 125 m. fra offentlig vej på hæld ned mod moselavning mod V-NV. Ejeroplysning på skema. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssen har en landskabelig virkning, når den ses fra V-NV-N. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links