Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
211735
Sted- og lokalitetsnummer
140115-7
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 18/6 1888, propr. Otto Worm. Langdysse, 24 m af længden er bevaret, NØ-enden sløjfet, 8 m bred; randsten: I SØ 10 (alle står), i SV 5 (3 står), i NV 13 (alle står); 3 kamre: SV-lige nu kun 1 bæresten; midtkammer 5-kantet af 4 bæresten, 1 dæksten og 2 gangsten i S; NØ-lige af 5 bæresten (5-kantet), hvoraf lade- længens mur hviler på den NØ-lige, hvis yderside ses inde i laden, samt en dæksten, der er skredet ned i kammeret; af den forrige ejer, Anthon Daugaard (nu: Søby pr. Hornslet) er flg. foretaget: MS er opgravet, overhugget og henkastet på dyssen; midt på dyssen hvor MS stod, er bygget en stor vand- beholder af cement 1945; over SV-enden er af jord og sten bygget en kreatur- rampe; op ad NV-siden er lagt en stenbunke, og overfladen flyder af marksten, halmdynger m.m.; græsgroet, undtagen i NØ, hvor der er indhegnet en hønsegård. Efter dm. er vandtårnet fjernet og højen gjort i stand 1947.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1888
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumMeget flot langdysse. Randsten: 10 i sydsiden, 6 i vestsiden og 14 i nordsiden. Bevokset med græs og lidt buske mod vest. FM-stenen står lænet op af det midterste kammer (nedgravet).

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links