Tingl.: 18/6 1888, propr. Otto Worm. Langdysse, 24 m af længden er bevaret, NØ-enden sløjfet, 8 m bred; randsten: I SØ 10 (alle står), i SV 5 (3 står), i NV 13 (alle står); 3 kamre: SV-lige nu kun 1 bæresten; midtkammer 5-kantet af 4 bæresten, 1 dæksten og 2 gangsten i S; NØ-lige af 5 bæresten (5-kantet), hvoraf lade- længens mur hviler på den NØ-lige, hvis yderside ses inde i laden, samt en dæksten, der er skredet ned i kammeret; af den forrige ejer, Anthon Daugaard (nu: Søby pr. Hornslet) er flg. foretaget: MS er opgravet, overhugget og henkastet på dyssen; midt på dyssen hvor MS stod, er bygget en stor vand- beholder af cement 1945; over SV-enden er af jord og sten bygget en kreatur- rampe; op ad NV-siden er lagt en stenbunke, og overfladen flyder af marksten, halmdynger m.m.; græsgroet, undtagen i NØ, hvor der er indhegnet en hønsegård. Efter dm. er vandtårnet fjernet og højen gjort i stand 1947.
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
