Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32263
Sted- og lokalitetsnummer
020609-21
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dekl. tingl. 13/8 1883 (Købt) MS. (1896, ved Kaptajn Madsen) Langdysse, 10 x 25 m. Randsten: øst 10, syd 2, vest 5, nord 2. Kammer af 3 bæresten og 1 tærskelsten.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSØ for foregaaende [sb.20] en Langdysse med Retning NØ-SV. Stenkredsen om Foden er ikke mere fuldstændig, i den vestlige Side findes 9 Randsten, af hvilke de to nordligste og den sydligste ere omstyrtede, mellem den anden og 3die Sten mangler en Sten. Langs den østlige Side findes 9 Sten omtrent i en lige Linie fra NØ til SV, kun den sydligste Hjørnesten og den 5te og 6te Sten fra S ere staaende, de øvrige ere omstyrtede. Af Endestene findes mod S en, mod N 2 Sten, af hvilken den ene er væltet udenfor Høien. Paa Midten et Gravkammer, der er aabent imod ØSØ, det er 6'6" l. 3'3" br, 3'6" dybt og dannet af 2 anselige Sidesten og en mindre Endesten. Overliggeren, som er 10 1/2' i Diam. er aftaget og ligger noget borte fra Gravkammeret(Pl.11). Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
1883
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 25 x 10 m. Randsten: Ø 10, S 2, V 5, N 2. Kammer af 3 Bæresten og 1 Tærskelsten.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, mål ca 2x25x10 m, orienteret N-S. I nordendens østlige del ses en stor dæksten på højen, den rager ca 0,5 m op over terræn. Omtrent i midten er et kammer med 3 bæresten og åbning mod Ø, hvor der ved åbningen ses 3 mindre sten, ingen dæksten. Hyldebærbuske vokser i kammeret og dækker det fuldstændigt. Højt græs og skærmplanter dækker for udsyn, der ses af randsten: S 1, V 9, N 1, Ø 12. Der har været afbrændt bål ved højfod mod V. Ca 500 m til landevej. Traf ikke ejer hjemme (henv. på nærmeste gård mod NØ) - lagde besked om, at det var ulovligt at tænde bål på højen og anbringe sten - bad ikke om at få dem fjernet. ** Seværdighedsforklaring ** Dyssen ligger på ret flad moræne på svag skråning ned mod lavning, vidt udsyn også til andre fortidsmninder. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links