Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
37228
Sted- og lokalitetsnummer
040402-32
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 17/8 1931. Godsejerinde K. Fabricius til Gjerdrup og Lyngbygaard Langdysse, 26 x 13 x 1,25 m. Randsten: N. 16 (5 v.), V. 5 (2 v.), S. 18 (7 v.), Ø. 5 (2 v.). Kammer bestående af 3 bæresten, 2 gangsten og 1 dæksten. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Øst til Vest, 71' lang, 28' bred. I Midten et rectangulairt Gravkammer, 5'7" langt, 3'6" bredt med 3 Sidesten og 1 Dæksten. Aabent mod Syd. Af Randstene har Nordsiden 9 staaende, 5 væltede og 2 sprængte, den sydlige 3 staaende. 7 væltede. For den østlige Ende er 3 staaende + 2 væltede og for vestlige Ende 3 staaende og 2 væltede.
1896
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1930
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1930
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 26 m. l., 13 m. br., 1.25 m. h. Randsten: Mod N. 16 (5 væltede), mod V. 5 (2 v.), mod S. 18 (7 v.), mod Ø. 5 (2 v.) Kammer bestaaende af 3 Bæresten, 2 Gangsten og 1 Dæksten. Græsklædt i Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, i alt 1,8 x 26 x 13 m. Den måler ca. 1,25 x 26 x 13 m i NØ-SV'lig retning, og er ret flad og bred. Kamret findes omtrent på midten og er aflangt på tværs af højretningen, med 1 lang bæresten mod N og S og kortere V, åbning mod Ø, mål ca. 1,6 x 0,7 m. Gangsten er ikke synlige, men kan mærkes med landmålerstok. 1 dæksten, stor, rager ca. 1,5 m op over højen. Muligvis med skåltegn. I kamret er 1 rævegrav ? Randsten ser ud til at være som beskrevet på kartotekskort, ret dækkede af grannåle og kvas, talte dem ikke. Højen er tilvokset med brændenælder og den ligger nu i et aflangt tilplantet stykke, med graner fra højfod til ca. 10-20 m's afstand, alder 20-30 år - yderst en række unge løvtræer. Ret højt i et åbent landskab, ca. 200 m fra landevej. Kunne ved pleje blive ***. Ejer : se 3622-6. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse, nu i tilplantet område.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links