379 formidlingsskilt Næstved kommune 25 m nord for høj. Set fra N.
.
385 kammer. Set fra S.
.
382 randstene i Ø. Set fra NNØ.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
37242
Sted- og lokalitetsnummer
050702-84
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 33,5 x 8,5 m. Randsten: Ø. 18 + 6 væltede, V. 10 + 9 v. Nær sydenden et kammer af 4 bæresten og 1 dæksten. Et andet kammer synes ryddet.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med Retning N-S, beliggende noget Syd for foregaaende [sb.83] nedenfor Søskrænten [Bavelse Sø], umiddelbart ud til Engene. (Jfr Pl III Fot 2). Paa Pl IV Fot 1 ses Langdyssen til venstre, medens Runddyssen [sb.] No 83 ses længst til højre. Langdyssen er c 33 1/2 M. lang, 8.50 bred og er omgiven af en Række svære Sten ved Foden, 1.10 - 1.20 M høje. Dyssen har antagelig haft 2 Kamre, nu er kun det søndre tilbage, liggende 6 - 8.50 M. fra Sydenden. Kamret er sat af 1 Sten i hver Retning og Nordsiden dog af 2 Dele af den samme Sten. Dækstenen er c 2.8 M. lang i Ø-V, c 2 M bred og c 0.75 tyk. I det sydvestre Hjørne er der lagt en lille Sten over Sidestenen for at bære Dækstenen. Den østre Endesten er c 40 Cm lavere end de andre. Kamret er indvendig 1.55 x 0.90, Højden er indtil 1.2, derr ligger nu megen Jord og Sten derinde. Den vestre Endesten er 0.85 bred, den nordre er c 2,40 og den søndre 2.2 l. Omkring Kamret naar Jorden i Syd til 0.8 under Dækstenen i N. og Ø. til Tærskelstenens Overflade. Sidestenene er indvendig stærkt plane, den søndre saa stærkt, at den synes sleben. 4 1/2 M fra Dyssens Sydende ses en Tværrække af Sten, hvoraf 5 er tilbage mod Vest. Ca 5 M. fra Nordenden ses 2 Sten, muligvis Rester af en lignende Tværrække. I Østsiden ses (regnet fra S.): 1+1 væltet indad + 6 staaende. Paa de næste 3.5 M ligger 4 Sten væltede ret langt ud. Derpaa 4 staaende, af hvilke No 3 er lavere. Paa de næste 3.20 M ses 1 Sten paa Plads, men lav samt udvæltet. Derpaa 1 staaende, saa et Mellemrum af 1.30, i hvilket kun ses et Par mindre Sten. Derpaa 5 staaende, fra den sidste er der c 3 M til Højningens Nordende. Ved Nordenden ses en Del mindre Sten, vist indvæltede Marksten. I Vestsiden ses fra Syd: 2 staaende (V. for den første ligger en stor Sten). Paa de næste 4.50 M ligger 2 store udvæltede samt en Afkløvning. Derpaa: 1 staaende + 1 udvæltet + 1 Staaende + 1 udvæltet + 3 staaende + 1 staaende + 1 noget udvæltet + 2 staaende + 1 udvæltet. Der er c 4 M til Højens Ende. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1914
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 33.5 x 8.5 m. Randsten: Ø. 18 + 6 væltede, V. 10 + 9 væltede. Nær Sydenden et Kammer af 4 Bæresten og 1 Dæksten. Et andet Kammer synes ryddet.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Randstenskæde i kant af jordhøj næsten fuldstændig. Dog mangler de store gavlsten i N. Oprindelig udstrækning ca. 35x8 m, nu noget større bredde p.g.a. udadvæltede sten og udflydt højfyld. I S-enden kraftigt dyssekammer bestående af 3 bæresten, 1 karmsten og en dæksten. På dækstenens østlige del en skålformet fordybning. Midtvejs mellem kammer og sydlige gavl i randstenskæden ses en stenrække på tværs af dyssens længdeakse. I nordlige halvdel spor af et eller flere ødelagte kamre i form af sten delvis under græs. På overliggeren af det bevarede kammer pletter af tjære. De er dækkede af lav og må derfor være adskillige år gamle. De skæmmer ikke nævneværdigt. Mål: 2x35x10,5 m. ** Seværdighedsforklaring ** Relativt velbevaret dysse i smukke omgivelser og tæt ved 4 andre megalitgrave. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Minimum 5 skåltegn på kammerets dæksten.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links