oversigt, set fra skråningen mod syd
.
stemmeværket i åen nedenfor skrænten
.
det stensatte åløb
.

Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
312751
Sted- og lokalitetsnummer
020403-45
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse. 22 x 8 x 0,65 m med seks bevarede randsten.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Gundsøgaards Have, ved den vestlige Bred af Hove Aa stod: Mølledys, der nu er sløifet, ifølge R.Nyerups anførte Beretning [fra 1808 i top.-arkiv] laa den nærved en Aa, paa en Skrænt ned imod en Mose. Retn: V-Ø, 120' lang, 30' bred, den var omsat med Stene "hvoraf de ned imod Mosen tildels ere skjulte af Jorden. Af de adskillige Gravmæler, dens Overflade har været bedækket med, er kun eet heel og holden, hvor Overliggeren hviler paa tre andre Stene".
1889
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2018
Museal besigtigelse - Roskilde MuseumDer er tale om resterne fra en langdysse. Seks store sten står på række over en afstand af 10,30 meter i orienteringen VNV-ØSØ. En syvende sten i den østlige ende af forløbet er væltet ud og ligger nord for rækken. Stenene er udvalgt og sat således at den flade side vender mod nord. Dette er ydersiden af fortidsmindet. Et forhøjet plateau, formentlig højresten i fortidsmindet, ses på indersiden af stenrækken. Fortidsmindet er i dag afgrænset af det stærkt faldende terræn mod øst og syd. Plateauet går i et med havens niveau mod vest, og det er ikke helt tydelig at se hvor langt mod vest langdyssen har forløbet. Mod nord, på tværs af stenrækken, kan højdeforskellen måles til ca. 65 cm. Et estimat af langdyssens størrelse er cirka eller minimum 22 meter i længden og ca. 8 meter i bredden. Stenenes størrelse, med højde målt på nordsiden over jordoverfladen (fra vest og øst A-G) er: A: højde 160 cm, bredde 155cm og tykkelse 110 cm. B: højde 125 cm, bredde 130 cm og tykkelse 90 cm. C: højde 180 cm, bredde 180 cm og tykkelse 110. D: højde 115 cm, bredde 95 cm og tykkelse 80 cm. E: højde 125 cm, bredde 90 cm og tykkelse 55 cm. F: højde 130 cm, bredde 120 cm og tykkelse 75 cm. G: længde 210 cm, bredde 170 cm og tykkelse 85 cm (G er væltet ud af rækken og ligger på jorden foran). Afstanden mellem stenene er også forholdsvis stor. Intervallerne mål fra vest til øst er: 70 cm, 60 cm, 40 cm, 45 cm og 45 cm. I disse mellemrum kan mærkes, eller ses flade sten i jordoverfladen mellem de store randsten. Langdyssen har ligget på den yderste kant til det faldende terræn mod øst og syd. Således har stenene på disse to sider været udsat for at vælte ned af skråningen når overfladeerosion og underminering af stenene forekom. Det forklarer dog ikke de manglende sten i vestenden af fortidsmindet. Nedenfor skrænten mod øst løber Hove Å, tilnærmelsesvis i retningen N-S. Den ligger omkring 4 meter lavere i terrænet. Lige præcis her, er der i åen bygget et stemmeværk. Åen er på denne del af strækningen stensat med store kløvede sten, og en trappe dannet af kløvede sten er anlagt på den nederste del af skrænten. Hvornår stemmeværket er bygget ved jeg ikke. Det er ikke med på de ældste kort. Her er langdyssen til gengæld tegnet ind som et område med mange sten, og i åen er angivet at der på stedet har været ålekister. Mange af langdyssens sten kan være genbrugt i anlægsarbejdet til stemmeværket. Det lyder på Boyes tekst i 1889 om Nyerups beretning fra 1808 at hele fortidsmindet på dette tidspunkt er omsat af store sten. Boye skriver selv at Mølledys er sløjfet. Det vil sige at stenene er taget mellem 1805 og 1889. Formentlig tættere på 1889 end 1805, vurderet ud fra kortmaterialet.
2018
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links