Kammer set fra sydøst
.
Fortidsminde set fra vest
.
Fortidsminde set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Langeland Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
451814
Sted- og lokalitetsnummer
090306-21
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: omtinglyst 26.3. 1982 med nedenstående beskrivelse. En ca. 43 m lang højrest (N-S), der er bredest på midten, hvor den måler ca. 13 m, idet den smalner til mod nord og syd. Omtrent på midten er en rest af et dyssekammer, bestående af 3 bæresten (åbning mod sydøst) og ved den sydlige bære- sten er 2 store sten, hvoraf den ene formodentlig er en del af den nedvæltede dæksten. Den østlige del af det oprinde- lige anlæg er overpløjet.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 4518:14, Status: C
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer, 1,3 x 3,0 x 2,3 m., i cirkulær højrest, ca. 10 m. i diam., beliggende i et udyrket område af bådformet omrids, 43 x 12 m., udstrakt N/S. Der er intet, der tyder på, at dette lange, spidsovale område i sig selv skulle være en "højrest" og dermed afspejle tilstedeværelsen af en langhøj, tværtimod tyder de terrænmæssige forhold omkring kammeret på, at dette har været omgivet af en rund høj - eller i det mindste på et tidspunkt af en rund højrest. Ryddet for brombærkrat, der er i nyopskud. Ovenstående målsangivelser gælder selve dyssekammerets ydre mål. Kammeret er orienteret VNV/ØSØ med åbning mod Ø. I N 1 bæresten, i V 1, i S 1 sikker + 1 tvivlsom bæresten. S for kammeret et stort brudstykke af en dæksten, hvorpå i hvert fald 3 skåltegn. Indvendig måler kammeret 2,5 (den "tvivlsomme" bæresten medregnet) x 0,7 m. På den N-lige ende af det udyrkede område ligger flere større sten, dog vistnok alle i sekundært leje. Beliggende ca. 100 m. fra et meget besøgt offentligt strandområde. Bevoksning: 1982: Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links