6718 randstene i NØ. Set fra NØ.
.
6710 væltet gavlsten i NV. Set fra SV.
.
4713 oversigt. Set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Stevns Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
35291
Sted- og lokalitetsnummer
050608-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse i NV-SØ, ca. 1 x 10 x 23 m. Stor randsten i NV enden, 8 r i NØ side, 1 r for SØ enden, 10 r i SV side. Kammer i dys- sens længderetning, i SØ.lige del, af 2 lange bæresten og tær- skelsten på tværs for kamrets SØ side. Bev. med store bøge.

Undersøgelseshistorie

1900
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, afsat efter Meddelelse om Beliggenheden, paa Grund af tæt Krat utilgængelig for Undersøgelse. Bevoksning: 1981: Løvtræer
1933
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i NV-SØ, ca. 1 x 10 x 23 m. Stor Randsten i NV Enden, 8 R. i NØ Side, 1 R. paa SØ Enden, 10 R. i SV Side. Kammer i Dyssens Længderetning, i SØ-lige Del, af 2 lange Bæresten og Tærskelsten paa Tværs for Kamrets SØ Side. Bev. med store Bøge.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse NNV-SSØ. Mål 1,o x 28 x 10 m. Randsten NNV 2, ØNØ 7, SSØ 1, VNV 10. Randstenen midt for NNV-enden meget stor (men væltet). Rektangulært kammer i højens længderetning. Kammeret består af to svære sidesten og med SSØ en lavere gavlsten. Kammeret er delvist jordfrit. I bunden er der i de senere år gravet en ca. ½ m grøft på tværs, ca. 30 cm dyb. I siderne ses et lag strandflint og et par større sten. En større sten udenfor NNV-gavlen kan stamme herfra. Ikke tildækket, da jeg ikke havde skovl med. Bevoksning: 1981: Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links