2620 oversigt. Set fra N.
.
2629 top af høj. Set fra SV.
.
2627 oversigt. Set fra SSV.
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
423076
Sted- og lokalitetsnummer
050507-191
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 8 x 30 m. Orienteret i NØ-SV. Buskklædt i ager. I østende 3 sten af rektangulært kammer. Omsluttet af rand- sten, hvoraf de fleste er væltede. Mål efter restaureringen: største højde ca. 1,25 m, længde 35,40 m, bredde ca. 6 m. Antal randsten: 35 ialt, hvoraf nordsiden har 21 og sydsiden 14. Se iøvrigt beretningen.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHer har til det sidste Foraar ligget 2 tildels bevarede Langdysser nær hinanden [sb.191-92].. Den SV. for [sb.192] liggende Langdysse [sb.191], hvis sløjfning - for at kunne benytte Stenene til Bygningsbrug - er paabegyndt, har været 110' l. i ØNØ VSV, 19-22' br. Nærmest den ønø. Ende ligger et rektangulært Kammer 6'10" l. 2'10" br. Dette Kammer blev i 1871 udgravet af Henry Petersen. der fandtes kun et Stykke af Bladet til en Dolk eller Landsespids og en Del Kulsmuler. Ingen Knokler sporedes. Kammeret havde hosantydede form [skitse], aabent i den vsv. Ende. Det havde indtil kort i forvajen været helt skjult af en stor flad Dæksten. Dybden var 3'4". (Se Grundplanen). Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. 8 x 30 m. Orienteret NØ-SV.Buskklædt i Ager. I Østende 3 Sten af rektangulært Kammer, omsluttet af Randsten, hvoraf de fleste er væltede. (Bør restaureres).
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid1936: Halvdelen af Kammeret fjærnet, Højen stærkt ødelagt, enkelte Randsten tilbage.
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse ØVØ-VSV. 1,3 x 35,4 x 6 m. I østenden et åbent kammer. Randsten: N: 21,,S: 14. Overvokset med nælder o.lign. Adgang ad markvej. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2012
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Museerne.dk
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links