5162 kammer. Set fra S.
.
5152 oversigt. Set fra S.
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
41268
Sted- og lokalitetsnummer
050215-27
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 8 x 14 m i N-S. Randsten : N 3, V 8, S 0 og Ø 3. I nordenden kammer af 2 parallele sidesten. Store bøge. NMI: Sb. nr. 27 istedet for sb. nr. 16

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa flad Mark ligger en temmelig ødelagt Langdysse. Længderetning omtrent: Nord-Syd, Længde 36 Fod, Bredde 20 Fod. Randstenene omstyrtede eller borttagne, indenfor dem hæver Jordhøien sig omtrent 3 Fod. 21 Fod fra Langdyssens Sydende findes Resterne af Hovedgraven: 2, fem Fod lange Sidesten, med samme Længderetning som Langdyssen, i to Fods Afstand fra hinanden. I Langdyssens sydlige Del findes tvivlsomme Spor af en lille Kiste udenfor Dyssens Midtlinie.
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 8+14 m. N-S Randsten N.3, V.8, S.0, Ø.3.I Nordenden Kammer [i N.-Ende] af 2 parallelle Sidesten. Store Bøge.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkLanghøj. Synlige randsten: vest 8, øst 5, nord 3 og syd 3.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links