Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
282010
Sted- og lokalitetsnummer
030607-47
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl. 9/7 1892 Købt. Afmærkn.: MS. 1898 ved sognepræst A. Pedersen. Langdysse 10 m l, 5 m br. Randsten mod V 5, mod N 8 (2 v.), mod Ø 5 (3 v.), mod S 7 (3 v.). Et kammer bestående af 2 sidesten og 1 dæksten på plads. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa ganske lavt, fladt Terrain, nær Strandkanten, ligger en Langdysse, 31' lang i Retn. Ø-V og 17' bred. Midt paa Dyssen staaer i Retn. N-S et udgravet, firsidet Kammer, nu dog kun bestaaende af to ca. 5' lange Sidesten, en for hver Side. Afstanden mellem disse (altsaa Kamrets Bredde) er 2'4", Høiden ca. 2 1/2'. Over Kammerstenene ligger den anselige Dæksten, 6 1/2' lang. I Bunden af Kamret sees meget Flintaffald. Af Randsten findes for Dyssens vestre Ende 5, alle opretstaaende, for den østre ligeledes 5 (deraf 3 udvæltede), langs den nordre Side findes 8 (deraf mindst 2 udvæltede), og langs den søndre 7 (deraf 3 udvæltede). Randstenene ere, navnlig for Dyssens to Langsider, meget smaa. Bevoksning: 1983: Græs
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 10 m. l., 5 m. br. Randsten: Mod V. 5, mod N. 8 (2 væltede), mod Ø. 5 (3 væltede), mod S. 7 (3 væltede). 1 Kammer bestaaende af 2 Sidesten og 1 Dæksten paa Plads. Græsklædt i Ager.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj med dyssekammer. 1,6 x 10,0 x 5,0 m. Kammeret består af to sidesten og en dæksten. Jordhøjen (1,1 m. høj) er omgivet af randsten N = 4 Ø = 3 S = 3 V = 4 Stenene er tildels væltede til dels overgravede. ** Seværdighedsforklaring ** Ligger bemærkelsesværdigt ved spids af Sejerø. Bevoksning: 1983: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links