randsten i nordlige langside, set fra øst
.
randsten i sydlige langside, set fra øst
.
oversigt, set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
322067
Sted- og lokalitetsnummer
030110-41
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 12/4 1924, kammerherre, hofjægermester C.C.L. lens- greve Lerche til Lerchenborg. Afmærkn.: MS 1924, J, Raklev. Langdysse orienteret NNV-SSØ 8 x 27 m. Græsklædt i ager. Træ på sydside. Randsten på langsiderne næsten alle kløvede og sprængte. Rester af kammer ligeledes sprængt.

Undersøgelseshistorie

1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidC. 60 Fod V. for frg. [sb.40] ligger en Langdysse, hvis Randstene ligge paa det skammeligste sprængte, uden at man synes at have haft nogen anvendelse for dem. Længden er c. 80' i NNV-SSØ. Bredden 24'. For hver Ende har staaet 3 og langs hver Side c. 18 anselige Randstene. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse ca. NNV-SSØ. 8 x 27 m. Græsklædt i Ager. Træ paa Sydside. Randsten fra Langsiderne næsten alle kløvede og sprængte, Rester af Kammer ligeledes sprængt.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor? x 34,0 x 10,0 m. Langdysse, der er orienteret NNV-SSØ. Anlægget er totalt vokset til i vildrose-, tjørn- og slåenkrat. P.g.a. tilvoksningsgraden kunne skader ikke afklares, ligesom tilstedeværelse af M.S.-granitstenen ikke kunne bekræftes. Dimensionerne bør ligeledes tages med forbehold jvf. tinglysningsteksten. ** Seværdighedsforklaring ** Seværdigheden uafklaret. Adgang fra markvej. Bevoksning: 1983: Løvkrat
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links