Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Gribskov Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
262810
Sted- og lokalitetsnummer
010106-16
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dekl. tingl.: maj 1943 Dyssekammer, sammenstyrtet. Søndre endesten på plads, østre sidesten skredet ud, vestre sidesten skredet ud og sprængt i to dele, nordre endesten faldet udefter. Dækstenen væltet af mod øst. Ligger i have. NM : Supplerende tekst: Da kamret er dannet af 4 sidesten og 1 over- ligger, der alle er til stede, lader kamret sig let restaurere og vil da præsentere sig særdeles smukt.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLige Ø. for Gaardens Bygninger staaer et kolossalt, kisteformet Gravkammer, Retning N.-S. Den v. Sidesteen er 6 1/2' lang og 4 1/3' tyk, den ø. Sidesteen 7 3/4' lang og 2 1/2' tyk, imellem dem ere de 2 Endestene indeklemte. Overliggeren er 7' lang, 6 1/2' bred og 4 1/6' tyk. Indvendig er Graven: 5' lang, foroven 2 1/6', forneden 3 3/4' bred i den n. Ende, 4' dyb. Kamret har staaet ved den s. Ende af en 114' lang og 39' bred Langdysse med kolossale Randstene, der efterhaanden ere blevne bortførte tilligemed Fylden, Stenene alene udgjorde flere 1000 Læs. Den nordlige Endes 3 Randstene ligge paa Jorden, men kunde ei opmaales, da de delviis vare skjulte af en stor Høstak. Ved den vestlige Side og n. Ende ligger en 4., tildeels ituslaaet Randsteen.- Midt i Jordhøien ere Menneskebeen fundne.
1886
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1889
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1907
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammeer, sammenstyrtet. Søndre Endesten paa Plads, østre Sidesten skredet ud, vestre Sidesten skredet ud og sprængt i to Dele, nordre Endesten faldet udefter. Dækstenen væltet af mod øst. Da Kamret er dannet af 4 Sidesten og 1 Overligger, der alle er til Stede, lader Kamret sig let restaurere og vil da præsentere sig særdeles smukt. Ligger i Have.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer orienteret N-S. Noget sammenskredet dyssekammer bestående af 2 sidesten, 2 endesten og en overligger. Den sydlige endesten og den vestlige sidesten ligger endnu på plads, mens de to øvrige sten i kammeret er skredet udad. Den vestlige sten er flækket midt over. Dyssens overligger er også væltet ud til siden mod øst. ( Den er væltet af ved NM's første undersøgelse af dyssen i 1939 og blev ikke sat på plads p.gr.a. krigens udbrud ). Dyssens oprindelige indre mål har været ca. 1,8 m lang og ca.0,8 m bred. Det er bygget af meget store stenblokke, således har den østlige sidesten været 2,4x1,4x0,9 m stor, den vestlige sidesten 2,4x1,5x0,7 m og overliggeren 2,5x2x1 m stor. Enkelte mindre sten stikker frem under kammerets sten-sandsynligvis drejer det sig om sekundært beliggende sten. Den vestlige sidesten er ved at frostsprænges på langs. Dyssen ligger på en ganske lav tue, højt i terrænnet. Tuen er bevokset med græs og beliggende i have.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links