Oversigtsfoto set fra SV
.
Oversigtsfoto set fra NV
.
Oversigtsfoto set fra V
.

Faktaboks

Kommune
Samsø Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
28175
Sted- og lokalitetsnummer
030504-11
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/6 1897, Mette Kirstine Sørensen. Dipl. Afmærkn.: MS 1921, H. Kjær. Langdysse 32 x 8 m. Dæksten ses. Randsten: 22 + 4 + 16 + 2. NMI: "Niels Hos Høj"

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Retning N.V. til S.Ø. mod Nord 22 Stene, mod Syd 16 Stene, mod Øst to liggende Endestene, (den ene 6 1/2 Fod lang og 4 Fod bred) mod Vest er der fire Endestene. Hel længde 97 Fod, Brede i den østlige Ende: 25 Fod, i Midten 27 Fod. 58 Fod fra den østlige Ende rager en stor Sten op af Jorden (7 Fod lang, 5 Fod bred), det er formodentlig en Overliggersten. Langdyssen, der i det Hele er velbevaret (enkelte Stene ere borttagne) ligger paa forholdsvis fald Mark og har indvendig en Jordhøining paa omtrent 3 Fod, Skraaningen nedad Siderne har fortsat sig ud over Stenene, som omslutter Gravstedet. (I.M. Petersens Tegning). Den fortjente at (restaureres og) fredes. Bevoksning: 1980: Løvtræer
1874
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1921
Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1921
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFund af skålsten.
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 32 x 8 m., Dæksten ses. Randsten: 22+4+16+2.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, kaldet "Niels Halses Høj". Langhøj med randsten og 1 dæksten på flad top. (JGB: den 13.10.1988: Stadig den samme ulovlige beplantning V og N for dyssen). 31 randsten synlige mod 44 i ældre beskreivelse) + 1 dæksten. Sten mærket med X er udvæltet.(se tegning på berejserskema). Meget overgroet langs siderne. Selve stenhøjen måler ca. 8m x 32 m. De her anførte mål inkludere skråningen. §53: Inden for 5 m vest for høj findes en beplanting af bjergfyr (højst 5 år gammel). Nord for højen findes inden for 5 m en del nåletræer (ikke over 10 år gamle) samt en del hyld (der kan være selsåede). De anførte mål er regnet fra sten. Affald: 2 store kvarsbunker ligger på højtoppen. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret, flot langdysse. Kunne ved pleje blive et af samssøs smukkeste fortidsminder og en usædvanlig seværdig dysse. Ingen bundvegetation (bortskygget). Adgang kunne (m. ejers tilladelse) let etableres fra landevejen og via det udyrkede, p.t. uindhegnede areal mellem denne og dyssen. Bevoksning: 1980: Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumLanghøj. Græsklædt.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links