Foto, oversigt
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
400910
Sted- og lokalitetsnummer
220203-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Løjt Kirkeby, art. 12, kortbl. 1, parcel 60. Dyssekammer (opr. i en langdysse, der nu er sløjfet) sat af 2 sten i hver side, 1 for hver ende. Dæksten mangler. Kammeret måler indvendig foroven 1,05 (øst- vest) x 0,5 m, forneden 2 x 0,7 m; indvendig dybde 0,8 m. Stenenes overkant er i højde med jordsmonnet. I ager. Indbefattet i fredningen er 1 m jord uden om kammeret. (Kammeret er nu helt fyldt med jord og sten, men er antagelig urørt tilstede. Man har ikke indtryk af et kammer, men kun en hoben sten, der pløjes uden om. - Antagelig er denne måde den bedste at sikre graven på. Nogen landskabelig eller æstetisk værdi kan dyssekammeret aldrig få. - At 1 m-bræmmen om kammeret ikke tilfulde er respekteret synes ikke at true graven og påtaltes derfor ikke).

Undersøgelseshistorie

1921
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Ø. til N-V til S. 36 m l., 10 m br., indtil 1,5 m h., meget medtaget. I s. Side er en skreden og 1 falden Randsten, 3/4 m., talrige andre vides borttagne, 1 henligger i S., 1 i NØ. - 2-3 m fra vestre Ende ses en sprængt og en halvt jorddækket større Sten, ca. 1 m., mulig fra et Kammer, 22 m fra V. et større Hul efter et Kammer borttaget 1878. Der var efter Medd. Kisteformet, af 4 lige høje Sten, 2 m l. i Bunden. Paa Bunden fandtes 3 Lerkar, hvoraf 1 er bevaret, flaskeformet, af ældste Type, S.M. 230, rundbuget, med 8 ophøjede Lister nedover Bugen, udgaaende fra en ligeledes ophøjet Ring henimod Halsen, derimellem kraftige, uregelm. Streger. (Karrets øverste Del mgl, bronzeret!) - 4-5 m fra Ø. har staaet endnu et Kammer, sløjfet før Mands Minde.
1921
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1929
Privat opsamling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1929
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKraveflaske, fundet i højen 1878, skænket til museet, ejeren fik en kopi i bytte.
1932
Uspecificeret aktivitet - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1932
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFredet 1932
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer (oprindelig i en langdysse, der nu er sløjfet), sat af to sten i hver side, 1 for hver ende. Dæksten mangler. Kamret måler indvendig foroven 1,05 (Ø-V) x 0,50 m, forneden 2 x 0,70 m, indvendig dybde 0,80 m. Stenenes overkant er i højde med jordsmonnet. I ager. Indbefattet i fredningen er 1 m jord uden om kamret. (Kamret er nu helt fyldt med jord og sten, men er antagelig urørt til stede. Man har ikke indtryk af et kammer, men kun en hoben sten, der pløjes uden om. - Antagelig er denne den bedste måde at sikre graven på. Nogen landskabelig eller æstetisk værdi kan dyssekamret aldrig få. - At 1 m bræmmer om kamret ikke tilfulde er respekteret, synes ikke at true Graven og påtaltes derfor ikke).
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPå gl.sb.-kort afsat ca. 50 m for langt mod NNØ.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2012
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links