Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332513
Sted- og lokalitetsnummer
020604-5
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 24/10 1932, Naturfredningsnævnet. Afmærkn.: MS 1933, Raklev. Dobbelt jættestue i højrest. Nordligst et kammer af 8 bære- sten og 1 dæksten, der ikke ligger på plads, dannende et kammer 2,5 x 2 m; gang af 6 par bæresten. Sydligst 3 bære- sten af et kammer og gang af 5 par bæresten og 1 dæksten. Restaureret 1932.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØ. for foregaaende [sb.4] en Runddysse paa flad Mark. Midt paa den lave Høi, 2-3' h, ligger et tildels ødelagt Gravkammer. Mod N og V ses i Overfladen i en buet Linie 3 af Sidestenene i Gravkammeret. Over dem ligger en anselig Dæksten, 11 1/2' l, 7 1/2' br og 5' tyk, der er sunket ned i Gravrummet, den vestlige Del af dette er ødelagt, Sidestenene og en Overligger af større Størrelse som den ovenfor nævnte ere kløvede og benyttede til Veimateriale og hele det forhenværende Gravrum dækket af en Dynge Sten, der naar op til Midten af Overliggeren. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1883
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1932
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDobbelt Jættestue i Højrest. Nordligst et Kammer af 8 Bæresten og 1 Dæksten, der ikke ligger paa Plads, dannende et Kammer, 2 1/2 x 2 m, Gang af 6 Par Bæresten. Sydligst 3 Bæresten af et Kammer og Gang af 5 Par Bæresten og 1 Dæksten. Restaureret 1932.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuerest. Langhøj, mål nu ca 0,8x13x10 m i N-S'lig retning. Mod N anes 10 bære(?)sten (heraf 2 små) med 1 stor dæksten, der rager ca 1,7 m op over topladen, S herfor anes i topfladen flere sten. Ved højsiderne mod SV en gang med 7 sten mod Ø og 4 mod V (parvis) samt 1 løs ovenpå (længderetning NV-SØ). NØ-siden af højen tilgroet af træer og vilde roser, i park ud til ager i kanten af parcelhuskvarter - i et ret fladt terræn på skråning. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links