Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
442741
Sted- og lokalitetsnummer
070203-71
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 4427-29 til 4427-51. Tingl.: 23/10 1884, Det Classenske Fideikommis. Langdysse, 10 m lang i Ø-V, østenden sløjfet, 6 m bred, 0,6 m høj. 3 randsten mod vest, 2 mod syd og 1 mod nord (indtil 1 m). 7 m fra vestenden på højningens midte 2 større sten, den ene på plads i dyssens længderetning (1,5 m lang), den anden omfalden, SØ for disse sten en større sten (1,25 x 1,6 m), den sidstnævnte sten er måske dæksten og de to først- nævnte sten sidesten til et ødelagt kammer.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(3) Et fuldstændig forstyrret Mindesmærke fra Stenalderen, rimeligvis en Langdysse. 1-3 [sb.68,70-71] i Hovedafdeling 14. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 10 m lang i ø-v, østenden sløjfet, 6 m bred, 0,60 m høj. 3 randsten mod vest, 2 mod syd og een mod nord (indtil 1 m). 7 m fra vestenden på højningens midte 2 større sten den ene på plads i dyssens længderetning (1,50 m lang), den anden omfalden, sø for disse sten en større sten (1,25 x 1,60), den sidstnævnte sten er måske dæksten og de to førstnævnte sten sidesten til et ødelagt kammer.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Orienteret i Ø-V. I V-ende ses 3 sten, i S-langside ses de 2 på blåt kort nævnte ikke, men den ene kan føles med stok i SØ. I N-lige langside mod Ø en randsten. I højens midtakse ses 2 ca. 1,3 m. lange sten, som ligger på ca. 0,5 m.'s afstand, dog ikke midt imod hinanden. Et par meter længere mod SV ses en ca. 0,5 m. stor klump sten. Man kan føle en fordybning i højens midtakse fra de lange sten mod V. Højen er hovedsagelig bevokset med græs. Desuden begyndende løvkrat og et par små bøgetræer. Højen er nytilplantet med gran. Ligger i f.d. bøgeskov, nyryddet og nytilplantet med gran. Indgår i højgruppe 4427:40-49. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links