langhøjen set fra vest mod øst
.
langhøjen set fra vest mod øst
.
gravkammer set fra øst mod vest
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411325
Sted- og lokalitetsnummer
230207-3
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Lille langdysse med længderetning VNV-ØSØ. Velbevaret jordhøj, 1 x 7 x 24 m. Af randsten ses 6 midt for nordre langside og 1 for østenden. Midt på højryggen, omtr. i højens centrum et rektangulært ret smalt kammer 2,7 m langt. Ingen dæksten. Stenpakning bemærkes ca. 4 m fra langhøjens vestende.

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLille Langdysse med Længderetning VNV-ØSØ. Jordhøjen ret uanselig, men velbevaret, 7 x 24 m og indtil 1 m høj. Af Randsten er kun i Behold 2 ved nordre Langside og 1 for østre Ende. Midt paa Højryggen, omtrent lige langt fra begge Ender, findes et Kammer. Det er nu ganske jorddækket og sikkert ikke undersøgt, men to store Træstubbe midt over det umuliggør foreløbig en Udgravning. Det synes at være en lang, smal Kiste med samme Længderetning som Højen. Der ses den søndre Side af Kisten. Den er ganske lige med en Længde af mindst 2.70 m, vistnok bygget af to store Sten. En tilsvarende nordre Side, parallel med den søndre i en Afstand af 0.60-70 m, kan dels ses, dels føles under Grønsværet, ligeledes Sten for begge Ender af Kisten. Saavidt det kan skønnes, er alle fire Sider af Kisten omtrent lige høje. - Dæksten mangler. I aaben Skov. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvtræer
1938
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKamret udgr. af H. C. Broholm. (Pl. VIIa-6). Det var fyldt med lerholdig, meget fast Jord blandet med Sand og gennemgroet med Planterødder. Den vestre Halvdel var brolagt med 5-12 cm store Rullesten, der laa 55 cm under Sidestenenes Overkant. Der fandtes ingen Oldsager.
1938
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLille langdysse med længderetning vestnordvest-østsydøst. Velbevaret jordhøj, 1 x 7 x 24 m. Af randsten ses 6 midt for nordre langside og 1 for østenden. Midt på højryggen, omtrent i højens centrum et rektangulært ret smalt kammer, 2.7 m langt. Ingen dæksten. Stenpakning bemærkes ca. 4 m fra langhøjens vestende.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotLangdysse (rød), 23 m lang, ca. 7 m bred, flere randsten. I midten en dyssekammer uden dæksten.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvtræer
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links