gravkammer set fra nord
.
dysse set fra øst
.
gravkammer set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411249
Sted- og lokalitetsnummer
230101-15
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 1 x 9 x 14 m. (ØNØ-VSV). Midt i højen et dyssekam- mer orienteret NØ-SV, bygget af 2 sten i hver langside og 1 i hver kortside, idet stenen mod SV er en lav tærskelsten. Over kamret 2 dæksten. Af randsten findes mod Ø 5, N 6, V 5, S 10. (Restaureret af Raklev, der har rejst randstenene, kamret er blot blevet tømt).

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Sb.15-16] To smaa Langdysser (eller een gennemskaaren?) i Fortsættelse af hinanden med Længderetning Ø-V. 15: Længde 13 m, Bredde 7,50 m, Jordhøjens Højde indtil 1,50 m. Stenkransen omkring Højens Fod er for en væsentlig Del i Behold, men i stærkt forstyrret Stand, saaledes at næsten alle Sten er væltede og mere eller mindre dækkede af Jord og Grønsvær. Langs Sydsiden tælles, liggende i en nogenlunde sammenhængende Række, 9 Sten, der kan kun mangle enkelte Sten. For Østenden er bevaret 4 Sten, deraf en meget anselig, opad spidst tilløbende, 1,20 m høj Sten staaende oprejst midt for Højens Ende. Ved nordøstre Hjørne ligger udenfor Rækken en stor, væltet Sten. Langs Nordsiden, tælles i en Række med flere større Afbrydelser 7 Sten. For Vestenden 3 Sten, hvoraf 2 staaende oprejst. - Jordhøjen indenfor Stenkransen er uskadt. Noget Kammer er ikke synligt. Saaledes som Nr. 15-16 ligger, i Fortsættelse af hinanden med ganske lille indbyrdes Afstand, og i Betragtning af, at der ikke i nogen af dem ses Spor af noget Kammer, bør den Mulighed ikke helt afvises, at der i Virkeligheden kun er een, gennemskaaren Langdysse. Den meget jævne, 4 m brede Kløft, der nu adskiller 15 og 16, kan muligvis være en Gennemgravning, skønt den ganske regelmæssige Form, med jevnt faldende Sider, synes at tale derimod. Imod en saadan Antagelse taler ogsaa de før omtalte 2 Sten, der staar oprejst for Vestenden af Nr. 15 og synes at høre til dennes Fodkrans. Er det een Langdysse, bliver den samlede Længde 35,50 m. Der maa da antages at have ligget et større Gravkammer i den nuværende Kløft. Beliggende i Storskov, tæt op til Skovhegnet mod Nygaards Mark. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1942
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaureret ved Raklev og Raben. 21 af 26 randsten bragt i stilling. Midt i højen fandtes et kammer af ret tynde sten med en lavere tærskelsten og 2 dæksten. På bunden af kammeret fandtes en tyndnakket flintøkse og en sleben flintmejsel samt 3 flækker, ved en af randstenene mod S et tarveligt forarbejde til en flintøkse. Fundene er i Sønderborg Museum.
1942
Museal restaurering - Museet på Sønderborg SlotRestaurering af højen ved Raklev og Raben. Jvf. beretning på Nationalmuseet.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 1 x 9 x 14 m (ØNØ-VSV). Midt i højen et dyssekammer orienteret NØ-SV, bygget af 2 sten i hver langside og 1 i hver kortside, idet stenen mod SV er en lav tærskelsten. Over kamret 2 dæksten. Af randsten findes mod øst: 5, nord: 6, vest: 5, syd: 10.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 28/ktb. Nørreskoven I: Langdysse (rød) 16 m lang, 10 m bred, 27 randsten.
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Meget flot. Sammen med 4112:48. Friholdes og gøres tilg. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links