højen set fra syd
.
højen set fra øst
.
Højen set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411258
Sted- og lokalitetsnummer
230101-75
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 2,2 x 16 x 24 m (Ø-V). Midt på højen er et kammer orienteret NV-SØ, bygget af 2 sten i hver langside og 1 sten for hver kortside, idet dog stenen i syd kun dækker kistens halve bredde. Over kisten er en stor overligger. Kamrets længde er ca. 2 m, bredden ca. 1 m. Af randsten er mod nord 2, syd 3, øst 4. Bevokset med træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1943
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 2,2 x 16 x 24 m (Ø-V). Midt på højen er et kammer orienteret nordvest - sydøst, bygget af 2 sten i hver langside og 1 sten for hver kortside, idet dog stenen i syd kun dækker kistens halve bredde. Over kisten er en stor overligger. Kamrets længde er ca. 2 m, bredde ca. 1 m. Af randsten er mod nord: 2, mod syd: 3, mod øst: 4. Bevokset med træer i skov.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotLangdysse (rød) længde 20 m, bredde 12 m, højde 1,20 m. Stor dæksten i midten. En del randsten bevaret.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRyddes og friholdes for al opvækst.
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links