kammeret set fra syd
.
dyssen set fra vest
.
dyssen set fra øst
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411229
Sted- og lokalitetsnummer
230101-133
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 1 x 11 x 22 m (VNV-ØSØ). 4 m fra VNV-enden ligger et udgravet kammer, rektangulært og bygget af 4 sten, den for sydenden lavest. Kamrets indvendige mål 1 x 1,50 m. Dæk- sten anbragt på plads. 6 m fra ØSØ-enden står en større sten ca. 1,25 x 1,25 m stor og 0,60 m tyk. - (VNV-kammer restau- reret af Raklev, der har lagt dæksten på plads og rettet SØ-sidesten op og her lagt afsprængt stykke på plads).

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLille Langdysse. Længderetning ØSØ-VNV. Alle Randsten fjernede. Jordhøjen noget udtværet, nu ca. 11 x 22 m og indtil 1 m høj. 4 m fra VNV-Enden et udgravet og noget forstyrret Kammer af sædvanlig Type, regelmæssig firsidet Form med Længderetning vinkelret paa Jordhøjens, bygget af 3 store og lige høje Sten for Nord-, Vest- og Østsiderne, alle tre staaende paa Plads, den østre Sidesten dog sprængt. De rager nu indtil 0,80 m op over Jorden. For Sydsiden (Indgangen) en 0,60-0,70 m lavere Sten, ligeledes paa Plads men nu næsten helt jorddækket. Kamrets Dimensioner i indvendigt Maal er 1 x 1,50 m. Ved det nordvestre Hjørne ligger den afvæltede Dæksten, ca. 1,60 x 2,70 m. - 6 m fra ØSØ-Enden staar paa Højryggen en større Sten, eneste Rest af et andet Kammer. Bevokset med store Træer i aaben Skov. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvtræer
1942
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKammeret restaureret: Den kløvede bæresten samlet og dækstenen lagt på plads.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 1 x 11 x 22 m (vestnordvest-østsydøst). 4 m fra vestnordvest-enden ligger et udgravet kammer, rektangulært og bygget af 4 sten, den for sydenden lavest. Kamrets indvendige mål 1 x 1,50 m. Dæksten anbragt på plads. 6 m fra østsydøstenden står en større sten ca. 1,25 x 1,25 m stor og 0,6 m tyk.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotLangdysse (rød) lang 23 m, bred 11 m, høj ca. 1 m. Nær vestenden et dyssekammer med afvæltet dæksten. Større sten nær østenden synes at hidrøre fra et kammer. Randstenene mangler. Grundplan = bilag 1.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskr. Alm. vedligeholdelse. Bevoksning: 1984: Mos, Græs og Løvtræer
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links