set fra sydvest
.
langhøjen set fra syd
.
set fra øst mod vest, gravkammer
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411256
Sted- og lokalitetsnummer
230101-10
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 2 x 18 x 40 m (Ø-V). Af randsten blot 2 ved NØ og 2 ved NV-hjørne. 7 m fra vestenden findes et ødelagt grav- kammer, hvoraf 6 sten i øst-, syd- og vestsiden står urørt på plads, - 2 sten i nordsiden er kun flækkede rester af større sten. 1 m fra sydsiden ses toppen af en jorddækket sten. Dæksten mangler. - I østre ende af jordhøjen er flere flade sænkninger og der ses her 3 større sten muligvis rester af kammer. (Plan bilag 2, fig.6, plan lagt til Rabens læg). I skov.

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, stærkt forstyrret. Længderetning Ø-V. Længde og Bredde ca. 30 x 15 m. Jordhøjens Højde indtil 2 m. Af Randsten ses nu kun 2 ved nordøstre og 2 ved nordvestre Hjørne. - 7 m fra den vestre Ende er midt paa Højens Ryg et ødelagt Gravkammer, hvis Rester Planen Bilag 2, Fig. 6 viser. De seks Sten, der danner Øst-Syd - og Vest-Siderne, staar alle urørt paa Plads og er alle lige høje. De to Sten i Nordsiden er kun flækkede Rester af større Sten, og det tør ikke med Bestemthed hævdes, at de ligger paa oprindelig Plads. Kammeret synes nærmest at maatte opfattes som en lille Jættestue. Men hvor er Gangen ? 1 m Syd for Sydsiden ses Toppen af en iøvrigt jorddækket Sten, der kunde tilhøre en Gang ind fra Sydsiden. Men Aabningen mellem de to Sten i Sydvæggen er kun 0,20 m. Jfr. det ganske lignende Kammer i Dyssen Nr. 18. - Kammeret er nu jordfyldt indtil 0,40-0,70 m under Toppen af Sidestenene. Dæksten mangler. - I den østre Ende af Jordhøjen er flere, flade Sænkninger. Der ses her paa Højningen 3 større Sten, mulig Rester af et ødelagt Kammer. - I tæt Skov.
1939
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 2 x 18 x 40 m (Ø-V) Af randsten blot 2 ved NØ og 2 ved NV-Hjørne. 7 m fra vestenden findes et ødelagt gravkammer, hvoraf 6 sten i øst-, syd- og vestsiderne står urørt på plads. 2 sten i nordsiden er kun flækkede rester af større sten. 1 m fra sydsiden ses toppen af en jorddækket sten. Dæksten mangler. I østre ende af jordhøjen er flere flade sænkninger og der ses her 3 større sten muligvis rester af kammer. I skov.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 36/ktb. Nørreskoven I: langdysse (rød) (Sandagerbjerg) 32 m lang, enkelte randsten. Stort kammer uden dæksten i den vestlige del (s. Bilag I 36), i den østlige del rest af ødelagt kammer.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Sandagerbjerg". Som beskrevet. Alm. soignering. Sign. skal flyttes mod vejen.
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links