gravkammer set fra øst
.
set fra vest
.
set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
41135
Sted- og lokalitetsnummer
230101-64
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 2,25 x 15 x 32 m (NNØ-SSV). I midten findes et dysse- kammer bygget mod vest af 2 sten med tørmur imellem, mod nord af 2 sten med tørmur imellem, mod nord af 2 sten ligeledes med tør- mur imellem, mod syd af 1 sten samt tørmur, mod øst går en gang sat af 3 sten mod syd og af 2 sten med bred tørmur imellem mod nord, mod kammeret er en lille tærskelsten. Over kammeret ligger en stor overligger. Kamrets størrelse er ca. 1,75 m (NNØ-SSV) og ca. 1,50 m (VNV-ØSØ) mens gangen er ca. 2 m lang og ca 0,60 m bred. Af randsten ses mod vest 6, og mod øst 7, flere kan dog skjule sig i bevoksningen. 5 store bøgetræer gror på højen.- (ikke-journaliseret sag fra Raben af 25.maj 1939: restaureret af Raklev, opmålt og tegnet af Raben (hører antagelig til journal 414/39).-(Kamrets sidesten står på plads og er ikke restaureret, men dækstenen er bragt på plads).

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med Længderetning NNø-SSv. Jordhøjen er af smuk, regelmæssig Form og ret velbevaret, 25 m lang, 15 m br. og indtil 2,25 m høj. Af Stenkransen, som staar lidt over Højfod - Afstanden mellem Stenrækkerne er 10 m. - er i Behold: Ved nordvestre Hjørne væltet og noget forrykket 1 stor Sten, midt for Nordenden 1 ligeledes meget stor, væltet Sten, langs Østsiden, lige efter det nordre Hjørne, en sammenhængende, smukt bevaret Række af 7 opretstaaende, tildels dog stærkt jorddækkede Sten, for Sydenden ingen, langs Vestsiden en hullet Række af 13 Sten, alle dog mere eller mindre jorddækkede. Midt paa Højen er en stor, flad Sænkning, der aabenbart betegner et ødelagt Kammer. I Udkanten af denne Sænkning, nedad Højens Østside ligger en mægtig, ret flad Sten, 1,50 x 2,80 m i Omfang og mindst 0,50-0,75 m tyk, antagelig Dæksten til Kammeret. Bevokset med store Træer i aaben Skov. Langdysserne 14-15 er anførte i Kieler Berichte 1873, S. 5 (= Zeitschr. f. die Herzogtümer 1873, 28 f.) Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1939
Uspecificeret museal aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaurering og opmåling af langdyssen. Afrensning og rejsning af væltede randsten. Kamret blev udgravet og dækstenen sat på plads. Desuden fornyedes pakningen mellem bærestenene og kamrets vest- og nordside.Sagen findes i den grønne arkivkasse med Rabens papirer.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 2,25 x 15 x 32 m (NNØ-SSV). I midten findes et dyssekammer bygget mod vest af 2 sten med tørmur imellem, mod nord af 2 sten, ligeledes med tørmur imellem, mod syd af 1 sten samt tørmur, mod øst går en gang sat af 3 sten mod syd og af 2 sten med bred tørmur imellem mod nord, mod kammeret er en lille tærskelsten. Over kammeret ligger en stor overligger. Kamrets størrelse er ca. 1,75 m (NNØ-SSV) og ca. 1,50 m (VNV-ØSØ) mens gangen er ca. 2 m lang og ca. 0,60 m bred. Af randsten ses mod vest: 6 og mod øst: 7, flere kan dog skjule sig i bevoksningen. 5 store bøgetræer gror på højen.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotLangdysse (rød) 28 m lang, 12 m bred, ca. 1,5 m høj. 22 randsten. I midten stor sten (2,6 x 1,4 m) vistnok kamrets dæksten. Bilag II 20: grundrids.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Velholdt FM. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links