Langhøj, mv., Niløse – #2 | lex.dk

Original fredningstekst

Tingl.: 27/8 1896, gdr. Jens Peter Christensen. Afmærkn.: MS 1911, løjtnant L. Lassen. Langdysse 40 x 10 x 2 m, flad ovenpå. Kammer sammenskredet; 2 bæresten og nedskreden dæksten. Randsten: N 25, S 26, V 1, Ø 1. En del større spredte sten. En stor bøg og hasselkrat. An- seeligt mindesmærke.

Undersøgelseshistorie

1877: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.3. Øst til Nord for Gaarden, tæt syd for Niløse-Brandstrup Veien, ligger en betydelig Langdysse, 120' lang, 30' bred, med Længderetning Nordnordvest-Sydsydøst. De anselige Randsten, som for det meste rage 3-4' op af Jorden og i Enderne naa en Høide af 6', staa sjælden tæt og regelmæssigt. Mod Nord findes 3 liggende eller udfaldne Sten, mod Vest 16 staaende, 5 halvt omfaldne, 3 liggende Sten, mod Syd 1 staaende, 3 liggende, mod Øst 14 staaende, 2 halvt faldne, 8 liggende Randsten. Jordhøien som nu kun hæver sig 2-3', har tidligere rimeligvis været høiere, da mange store Sten stikke frem af dens Overflade. I den aflange Gravkiste ere kun 1 Sidesten og 1 Endesten bevarede i oprindelig Stilling, Dækstenen er afvæltet og afkløvet, 1 Sidesten i Kisten ligger omstyrtet. Gravens Indre er udgravet i en Dybde af 4 Fod. Tæt bevoxet med Krat. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1877: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, bevoxet med 1 Bøgetræ og Kratbuske. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1940: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 40 x 10 m, 2 m høj, flad ovenpaa. Kammer sammenskredet, 2 Bæresten og nedskredet Dæksten. Randsten: N. 25, S. 26, V. 1, Ø. 1. En del spredte Sten. En stor Bøg og Hasselkrat. Anseligt Mindesmærke. Bør restaureres.
1940: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Langdysse 1,6(3,6)x40x10 m (lidt lavere end tidl. beskrevet) i NV-SØ'lig retning (parallel med vej). Omtrent 1/2-1/3 fra SØ-enden er et ældre ufrostyrret kammer, med 1 bæresten mod NV, 1 NØ og 1 nedskredet dæksten mod NV og 4 større sten SØ herfor i 0,5-2 m' afstand. Kamret har muligvis været orienteret NV-SØ. Dækstenen rager 2 m op over højen. Der er større randsten, NØ 25, SV 26, NV 1 og SØ 1 samt flere størrre og mindre sten på højen (mulige randsten/dele deraf). Der vokser gamle løvtræer og græs på højen, umiddelbart mod NV er en vandfyldt mergelgrav med tilhørende tomter. Ejer fortalte, at dyssen nyligt var blevet plejet af amtsvejvæsenet, så også velholdt ud. Den ligger i et småbakket landskab nedenfor bakke mod S, ud til landevej. Ejer: . ** Seværdighedsforklaring ** Meget lang og ret velbevaret langdysse med store randsten, ud til landevej. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumEt meget flot fortidsminde.
2011: KO-kontrol på fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Langhøj, mv., Niløse (#2)

Faktaboks