6586 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
312821
Sted- og lokalitetsnummer
020415-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 9/3 1932, gdr. N.P. Nielsen, Syltagergaard. Diplom Afmærkn.: MS 1932, S. Køhlert. Langdyssen "Nissedysse", 24 x 9 m. Kammer af 3 bæresten og et stykke af dækstenen. Randsten: V 7, N 1, Ø 10, S 2.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNissedysse, Langdysse. Sv.t.V-Nø.t.N 75' lang, 29' bred. - 7' fra den nø Ende et kisteformet Kammer, Retning: S.t.Sø-N.t.Nv. I V en Endesten imellem de 2 Sidestene, i Flugt med og 6" fra den østl. Sidestens Ende ligger en 3 7/12' lang Sten paa Fladen (4 1/3'), den østl. Ende aaben. Dækstenen er sprængt, et Stk. af den ligger paa Kamret, der indvendig er 7 1/2' langt, 2 1/4' høit og i den vestl. Ende 3 1/12' bredt. 23 3/4' V.t.Sv for Kamret ligger i Retning Sv-Nø en 7 1/4' lang, paalangs sprængt Sten, hvorunder skimtes nogle Stene som af et Kammer. Randstene: I den vnv Side: 6 staaende, 1 væltet. I den nnø Ende: 2 væltet (den største 7 3/4' lang). I den øsø Side: 8 staaende, 2 væltet (af de staaende den største 5 1/3' høi). I den ssv Ende: 2 væltet (den ene sprængt paa langs, 8' lang). Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdyssen, "Nissedysse", 24 x 9 m. Kammer af 3 Bæresten og et Stykke af Dækstenen. Randsten: V 7, N 1, Ø 10, S 2.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorNissedysse. Langdysse mål ca 24x9 m, højde ca 1 m med dæksten, der rager yderligere 0,5 m op. Orientering VSV-ØNØ. Højen har flere store hulninger ind i siden efter gamle gravninger/krater (tilgroet) 2 kamre. Det vestlige ses kun ved en stor revnet dæksten, hvorigennem der vokser en hyld. Det østlige består af 3 bæresten og 1 gangsten, med åbning mod Ø. Dæksten er afsprængt og dækker kun lidt af kamret hvor der vokser en hyld. Randsten Ø 3, S 7, V 3, N 7. Højen meget ujævn, flere randsten er væltede. Marksten ligger op ad højsiden, flere tilgroede. Ikke påtalt for ejer. Placeret på næs ud i engdrag, uden adgang, ca 200 m fra markvej og 600 m til offentlg vej. Kunne blive pæn ved istandsættelse. ** Seværdighedsforklaring ** Ujævn langdysse på næs ud i ådal, hvor der er flere andre dysser. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links