5942
.
5944
.
5943
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
34247
Sted- og lokalitetsnummer
040112-12
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 22/10 1891, gdr. Peder Kristensen i henhold til re- servation af skøde fra Sorø Akademi. Afmærkn.: MS 1891. Langdysse 1,7 x 10 x 35 m Ø-V. Randsten: Ø 2, V 1. 2 kamre: Mod V et firsidet kammer af 5 bæresten, 2 i hver langside og 1 karmsten. Ingen dæksten. I midten firsidet kammer af 4 bæresten, mod Ø muligvis en væltet karmsten, 1 afvæltet dæksten. Be- vokset med 2 store og nogle mindre træer. I ager.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.4a. Tæt ved Loddens sydlige Skjel ligger en Langdysse 86' lang, 37' bred, med Længderetning nærmest Øst-Vest. I det tætte Tjørnekrat, hvoraf Dyssen er dækket, ere kun 6 staaende, 9 liggende Randsten synlige. Høien, som er omtrent 3' høi, bestaaer næsten udelukkende af Sten. Begge de stensatte Gravkister ere udgravede. Den vestlige Kiste dannes af 2 Sidesten i hver Langside, 1 i hver Ende, Endestenen mod Øst er 2-3' lavere end de andre Sidesten. Dækstenen mangler, Kistens indre Dybde er 4'. I den østlige Kiste findes 4 Sidesten, Dækstenen er afvæltet og afsprængt, nu findes ingen Endesten mod Øst, Kistens indre Dybde er 3-4'. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse s.ø. for Gaarden [Viegaard] (se S.M.). Dækstene ere revne aflave 40-50 Aar siden [1832-1842] for at bruges til Ondløse Bro. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 1.7 x 10 x 35 m. (Ø.-V.). Randsten: Ø. 2, V. 1. 2 Kamre: Mod Vest et firsidet af 5 Bæresten, 2 i hver Langside og 1 Karmsten. Ingen Dæksten. I Midten forsidet Kammer af 4 Bæresten, mod Øst muligvis en væltet Karmsten, 1 afvæltet Dæksten. Bevokset med 2 store og nogle mindre Træer. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 2,3 x 33 x 11 m. Langdysse, mål ca. 1 x 33 x 11 m i Ø-V'lig retning. Der er 2, måske 3 kamre i samme retning. Det vestlige kammer er aflangt med 2 bæresten mod N, 1 V og 2 S, 1 tærskelsten Ø, måske sekundært placeret, og 1 gang- sten mod S ?, med afvæltet dæksten mod S, heraf sprængt 2 aflange stykker længere mod S. Højde ca. 1,3 m, kammer mål ca. 1,3 x 0,5 m. Mod Ø er en mindre sten i Ø-V retning og under jord mærkes 1 anden S herfor, fra mindre, forstyrret kammer ? Der ligger mange marksten (alle af ældre dato), svært at skelne randsten, muligvis er der flere tilstede - ret tæt tilgroning. Der ligger også en del kvas og der er pløjet ret tæt på højfod mod V. Dyssen ligger nedenfor en mindre bakke, i et småbakket landskab, ca. 200 m fra markvej og 1 km fra offentlig vej. Gjorde ejer opmærksom på det ulovlige i placering af affald og holde bedre pløjeafstand - bad ikke om at fjerne sten, da der nødigt skulle fjernes for mange. Ejeroplysninger på berejserblanket. ** Seværdighedsforklaring ** Ret velbevaret langdysse, der ligger nedenfor en bakke- skråning i landskab med vidt udsyn. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links