kammer
.
langdyssen set fra øst
.
langdyssen set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Ringsted Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332511
Sted- og lokalitetsnummer
040218-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 19/11 1927. Hofjægerm. Bruun de Neergaard til Skjold- næsholm Afmærkn: MS. 1928, H. Kjær Langdysse 2,5 x 10 x 20 m or. Ø-V. Randsten: Ø. 5, S. 6, N. 4. To kamre. Det østlige kammer dannet af 4 bæresten. I fortsæt- telse af østre langside ses tæt S. for kamret en gangsten. Dæk- sten mangler. Det vestlige kammer: 3 bæresten. Mod S. ses lidt af 2 modstående gangsten. Dæksten mangler. Bevokset med græs og lidt buske. I udkanten af vedvarende græsmark.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 47' l. i 28' br., temmelig forstyrret, da NV. Banen anlagdes. I Dyssen ligger med regelmæssige Mellemrum to Gravkamre i modsat Retning af selve Langdyssen, det ene er 5'6" l. 4'7" x 2'11" br., det andet vestre er 5'5" l. 4'3" br. Mod Ø i Langdyssen staar 3 Endestene højere end de andre Randstene, af hvilke der mod S. er 4 + 1 væltet, mod N. 3 + 2 væltede. Den v. Ende er forstyrret. [[Vistnok afsat galt på Matrikelkortet]]. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse (Ø.-V.), 2.5 x 10 x 20 m. Randsten: Øst 5, Syd 6, Nord 4. To Kamre. Det østlige Kammer: dannet af 4 Bæresten ( 2 mod Øst, 1 mod Nord og 1 mod Vest), i Fortsættelse af østre Langside ses tæt syd for Kamret en Gangsten (?). Dæksten mangler. Det vestlige Kammer: 3 Bæresten ( 2 mod Øst, 1 mod Nord), mod Syd ses lidt af 2 modstaaende Gangsten (?). Dæksten mangler. Bevokset med Græs og lidt Buske. I Udkanten af vedvarende Græsmark.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Højen måler ca 2,5x20x10 m, randsten ser ud til at være tilstede - Ø-V orienteret. Mod V ses et tidligere delvist tømt kammer, hvor bæresten er frilagt fra NV. Der ligger mange hovedstore sten på dyssen, fra højen/kamret? - ingen nye brud. Tilfældig lokal fortalte, at dyssen altid havde set sådan ud. Der vokser ældre løvtræer i kanten af dyssen og en del buskads mod S, selve højen er næsten uden vegetation. Den ligger i dyrefold med heste og får - ingen lige nu. Der ligger flere større sten 1-20 m især V for dyssen, der ligger i ældre bevoksning på bakkehæld ned mod 2 mindre søer mod S. Ældre mergelgrav mod SV. Det Ø-lige kammer er aflangt og har 2 bæresten mod Ø, 1 N og 1 lang V, 1 gangsten mod SØ, ingen dæksten, mål ca 2x1,5 m. Omtrent 3,5 m mod V et aflangt kammer med 2 bæresten mod Ø, 1 N, 2 gangsten mod S, mål ca 1,8x1,1 m. Den V-lige side bortgravet i ældre tid. Ingen dæksten. Der er 1 større sten ca 3,5 m V for dette kammer=dæksten/randsten? samt flere flækkede stenstykker. Omtrent 3 m fra grusvej og 400 m fra offentlig vej. . ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse på bakke nær skråning ned til søer mod S, i vild bevoksning. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumLanghøjen er omgivet af hassel og hyld. På højen vokser to gamle bøgetræer. Der er ikke meget vegetation på højen.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links