Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
39213
Sted- og lokalitetsnummer
040412-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse. 1,4 x 14 x 28 m. Orienteret i N-S. Noget forgravet i S og N. I S 1 væltet randsten og rest af 1 kløvet sten. I midten af jordhøjen en ned- gravning - formentlig spor efter fjernelse af stenkammer. Ovenfor nedgrav- ningen ses mod SV 2 kløvede sten og mod Ø yderligere 1. Langhøjen er græs- klædt og fra den udgår en jordvold, der danner matrikelskel.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse 92' l. i NNØ-SSV. 22' br. Den har været omsat med anselige Randstene der dels ere bortførte, dels kun rage frem med Toppen, Endestenene synes størst, der maa antages at have været 3 saadanne oprindeligt for hver Ende. Gravkammeret har været omtrent i Midten, der er nu kun en Hulning, som Mærke for dets Plads. Bevoksning: 1983: Græs
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Samme tekst som i berejsn.1884]. Bevoksning: 1983: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Langdysse, 29 m. l., 7 m. br., indtil 1 m. høj. Randsten: Mod V. 2 (kløvede), mod S. 3 (væltede), mod N. 3. I Midten Hul efter Kammer. Afgravet mod Syd. Græsklædt i Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 3921:3, Status: B
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. I S 1 væltet gavlsten og 1 kløvet sten. I midten en ca. 7 m bred og 1 m dyb nedgravning - vel spor efter fjernelse af kammer. Ovenfor nedgravningen, mod SV ses 2 kløvede sten (den ene med ca. 20 cm dyb fure efter stenbor) og i østkanten af samme yderligere 1 sten. Trods afsøgning med stenspyd er der ikke konstateret andre større sten i anlægget. Den langstrakte jordhøj er noget forgravet i syd og nord. Højen ligger midt i markskel, som strækker sig helt ud til asfaltvej mod vest (ca 100 m) og helt ud til kystskrænt mod øst (ca. 50 m). . ** Seværdighedsforklaring ** I sig selv er anlægget ikke specielt seværdigt, men det er øens eneste synlige fortidsminde, og det ligger usædvanligt flot med udsigt over Storebælt, Smålandsfarvandet og hele mellemste og sydlige Omø. Vil ved passende skiltning og etablering af sti langs gærde blive en af øens attraktioner. Bevoksning: 1983: Græs
1988
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. 1,4 x 14 x 28 m. Orienteret i N-S. Noget forgravet i S og N. I S 1 væltet randsten og rest af 1 kløvet sten. I midten af jordhøjen en nedgravning - formentlig spor efter fjernelse af stenkammer. Ovenfor nedgravningen ses mod SV 2 kløvede sten og mod Ø yderligere 1. Langhøjen er græsklædt og fra den udgår en jordvold, der danner matrikelskel.
1988
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links