Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
34251
Sted- og lokalitetsnummer
030310-22
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 14/10 1933, Administrationen for Caspar Peter Bugels familiestiftelse. Langdysse 7,5 x 12,75 m. Jordhøjningen ubetydelig. Randsten: S 3 (2 væltede), V 7 (5 v.), N 4 v., Ø 7 (6 v.). Nærmest sydenden et kammer hvoraf 2 bæresten, 1 gangsten og den nedvæltede dæksten. N herfor et andet kammer af 3 bæresten og 1 tærskelsten. Væltet ned Ø for denne kiste ligger ca. halvdelen af en stor stenblok, antagelig overligger og væl- tet ud. V for kisten ligger vistnok den anden halvdel af overliggeren. Bevokset med unge bøge i bøgeskov.

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, Retning omtrent N-S. C. 12 3/4 M. lang, 7 1/2 M. bred. Jordhøjningen ubetydelig (indtil 1/3 M. høj) og forstyrret ved Afgravning. Af Randstene findes: mod S 1 staaende (rager 1.10 op over Jordfladen), 2 faldne, mod V 2 staaende, 5 faldne, mod N 4 faldne, mod Ø 1 skreden, 6 faldne. - 4 1/4 M. fra Sydenden Rester af et ødelagt, firsidet Kammer, Retning Ø- V, Indgang mod Ø: nemlig vestlig Endesten, der er 0.65 bred, den nærmeste 1.10 lange Sidesten i Nordsiden (der har været dannet af to Stene, en opret staaende Sten, der mulig er Gangens sydlige Sidesten, og hvis østlige Ende er 2 1/2 M. fra Kamrets Vestvæg, samt den mod N afvæltede, ved Afflækning beskadigede Overligger, der er 2.50 lang, 1.25 tyk. - 6 1/2 M. fra den sydlige Ende et andet firsidet Kammer, hvis Retning er Ø-V med indgang i Ø, bestaaende af 3 Bærestene og en Tærskelsten, indvendig Længde 1.50, Bredde mod V 0.85, mod Ø 0.45, tømt til en Dybde af 0.80. Tærskelstenen er 0.50 lavere end Bærestenene. I Fortsættelsen af den sydlige Sidesten findes udenfor Tærskelstenen en 0.55 høj, 0.70 bred Sten, der staar paa oprindelig Plads og Skønnes at være den sydlige Sidesten af en Gang. To store Stykker af den sprængte Overligger ligge nedvæltede mod V og Ø. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 7,5 x 12.75 m. Jordhøjningen ubetydelig. Randsten: Syd 3 (heraf 2 væltede), Vest 7 (heraf 5 væltede), Nord 4 væltede, Øst 7 (heraf 6 væltede). Nærmest Sydenden et Kammer, hvoraf 2 Bæresten, 1 Gangsten (?), og den nedvæltede Dæksten. Nord herfor et andet Kammer af 3 Bæresten og 1 Tærskelsten. Væltet ned øst for denne Kiste ligger ca. Halvdelen af en stor Stenblok, antagelig Overligger og væltet ud vest for Kisten ligger vistnok den anden Halvdel af Overliggeren. Bevokset med unge Bøge i Bøgeskov.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 1,4 x 13 x 8 m. Dyssens retning er N-S, mål ca. 0,4 x 13 x 8 m, diffus fod mod S. Randsten S 3, V 7, N 4, Ø 7, de fleste væltede, flere større sten indenfor randstenene. Omtrent på midten er 2 forstyrrede kamre. Det S-lige har 1 bæresten mod N, 1 V, 1 gang-?-sten SØ med afvæltet dæksten lige N for kisten, mål ca. 1,7 x 0,7 m ? Lige N herfor (afstand mellem kisterne er ca. 3 m) et aflangt kammer med 1 lang bæresten N, 1 lang sten S, 1 kort V og 1 tærskelsten Ø, 1 gangsten SØ, 1 stort afvæltet dækstensstykke mod SØ og 1 tilsvarende V, rager op til 1 m op over højen, kistemål ca. 1,5 x 0,5 m. Et dyr ? har krattet i bunden. Højoverfladen er noget ujævn. Der ligger også en større sten (tidligere randsten ?) ca. 10 m SØ for dyssen, og ca. 6 m Ø for dyssen er en meget stor del af en dæksten. Den kan måske stamme fra et tredie kammer ? S for de øvrige, hvor højen er meget ujævn - da skulle dyssen have været ca. 17 m lang ? Der fører en skovvej tæt forbi dyssen mod S, dyssen er nyligt slået og fremtræder pænt i en lille lysning i skoven. Ligger på skråning ned mod bæk mod N. Omtrent 750 m til offentlig vej. Ejeroplysninger på berejserblanket. ** Seværdighedsforklaring ** Ret velbevaret og velholdt langdysse i lysning i skov. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links