Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
33265
Sted- og lokalitetsnummer
020613-6
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 14/4 1920, Københavns magistrat. Afmærkn.: MS 1926, H.C. Broholm. Langdysse i Orup skov. 4, m lang i VNV-ØSØ, 9 m bred, midtpå og hen mod ØSØ indtil 1,65 m høj, ved begge en- der derimod lav. På gravkamrets plads en større fordyb- ning. Mod N 15 randsten (deraf 3 faldne, 1 kløvet), mod V 2 (den ene faldet) mod S 18 (deraf 3 faldne) mod Ø ingen. Alle randsten anseelige. Bevokset med bøgetræer.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnselig Langdysse med Retning NV-SØ. Langs den sydlige Side staa 18 anselige Stenblokke, de fleste paa deres oprindelige Plads, kun den 2den fra Øst er væltet og den 5te kløvet. Alle Sten have en Flade der vender bort fra Høien. Mod N findes 13 Sten i en Række, af disse ere den anden og tredie Sten fra N væltede. I den nv Ende staa 2 Sten, af hvilke den ene er 4' h, 3 1/2' l, den yderste Sten mod N er borttaget. Mod S findes kun en Endesten. Høien er mod NV kun c. 1' h. men hæver sig mod SØ, hvor dog c. 50' fra Randen er gravet en stor Fordybning, hvor Gravkammeret har været. Høiden er her 5 F. Hvor Høien er størst rage Randstenene kun 1-1 1/2' op over Jordoverfladen, mod NV og SØ derimod 3-4'. Dyssens Længde er 133' Bredde 28'. Bevoksning: 1982: Løvtræer
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Orup Skov. 42 m l i VNV-ØSØ, 9 m br. Midtpaa og hen mod ØSØ indtil 1,65 m h., ved begge Ender derimod lav. Paa Gravkamrets Plads en større Fordybning. Mod N 15 Randsten (deraf 3 faldne, 1 kløvet), mod V 2 (den ene f.), mod Ø ingen. Alle Randsten anselige. Bev. med Bøgetræer.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse i VNV-ØSØ'lig retning. Mål ca 42x9x1,7 (højest på midten). Kammeret har antagelig ligget i Ø-enden, nu en større uregelmæssig, tilgroet fordybning. Flere randsten, mod N 15, V 2, S 18, Ø 0. Enkelte rodvæltede, kløvede. Mod V en rævegrav under stormfældet træ, hvor rodnet delvist er vippet op, herved en hel del større sten frilagt (fra grav?). Højen er bevokset med store løvtræer samt en del buskeads, ca 5 m fra skovvej med trampet sti til dyssen, ca 450 m til offentlig vej. Der fører idag en skovvej også S om dyssen. Den ligger neden for en skråning ned mod lavning mod Ø og N. Skovvejsændring fra kortene. ** Seværdighedsforklaring ** Større dysse med store randsten. Bevoksning: 1982: Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links