1979 to meterstore sten i SV-ende, omvæltede. Set fra SV.
.
1981 omvæltet sten på SV-del, 12 skåltegn på NØ-side. Set fra SØ.
.
1976 tre muligt fem dele af samme kløvede sten ca midt på høj. Set fra SØ.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
392615
Sted- og lokalitetsnummer
050211-6
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Firsidet højning 1 m høj, 14 m bred, 17 m lang med et for- styrret stenkammer i midten. Den ene af de 5 sten fra kammeret med skåltegn. I højningens kant ses 11 randsten eller frag- menter af randsten, flertallet er væltede. I ager.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa meget høi Bakke findes en Mængde store Sten, der have hørt til en nu fuldstændig ødelagt Dysse, rimeligvis en Langdysse.
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFirsidet højning 1m høj, 14 m bred, 17 m lang med et forstyrret stenkammer i midten. Den ene af de 5 sten fra kammeret med skåltegn. I højningens kant ses 11 randsten eller randstensfragmenter, flertallet er væltede. I ager.[Jvf. j.nr.1313/59].
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1976
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa en af Stenene i Dyssen findes Skaaltegn.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkLanghøj. Tre, muligt fem, dele af samme kløvede sten ca. midt på høj. 8 synlige randsten: SV-ende 2, NØ-side 2 og SØ-side 4. Alle randsten omvæltede i gammel tid. En meterstor omvæltet sten på højens SV-del har min. 12 skåltegn på NØ-siden. En muligt skåltegn på den nordøstlige randsten i NV-siden.
2017
Museal restaurering - KulturstyrelsenFjernelse af tilførte marksten, som udlægning af let lagt muldjord

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links