udsigt
.
kammer, set fra ØSØ
.
oversigt, set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
302423
Sted- og lokalitetsnummer
030404-91
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 25/4 1924, bmd. Anders Jeppesen Andersen og hustru. Afmærkn.: MS 1936, Raklev. Langdysse, læ: 26 m i NV-SØ, br. 8,5-10 m. 14 m fra SØ-enden et kammer sat af 5 bæresten og 2 gangsten. Resterne af en afsprængt dæksten ligger over kamrets NV-ende. Kamret er 1,90 m l. og 1,70 m br. i indvendigt mål. Mellemrummet mel- lem gangstenene er 0,45 m. 10 randsten er synlige. Prægtigt mindesmærke.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTemmelig højt og helt omvoxet med Tornekrat ligger en Dysse af hosstaaende Grundform [skitse], 6' l. 4'6" br., 3'6" h. Halvdelen af Dækstenen er bortsprængt. En "Rundkreds" af Sten skal ligge omkring Dyssen i c. 3 Favnes Afstand, Stenene vare helt skjulte af Tjørnene. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1874
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, Læ. 26 m. i NV-SØ, Br. 8,5-10 m. 14 m. fra SØ Enden et Kammer, sat af 5 Bæresten og 2 Gangsten. Resterne af en afsprængt Dæksten ligger over Kamrets NV Ende. Kamret er 1,90 m. langt og 1,70 m. bredt i indvendigt Maal. Mellemrummet mellem Gangstenene er 0,45 m. 30 Randsten er synlige. Prægtigt Mindesmærke.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1959
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Langdyssen ligger i NV-SØ'lig retning og måler ca 26x10x0,5 m (indre bredde ca 6 m). Måltagning er meget vanskelig, da den sydlige halvdel er fuldstændigt tilgroet med buske og brombærranker. Opgav af samme grund at tælle randsten. Næsten fuldstændig randstenskæde, kun enkelte mangler fra ældre tid, en enkelt ved NØ-hjørne er revnet. Kamret ligger omtrent i midten, det er 5-kantet med 2 bæresten mod NV, 2 SØ, 1 SV og smal åbning NØ, hvor der er 1 tærskel sten og 2 stykker (kilemærker). Ligger indenfor et udyrket stykke på marken. Kamrets indre mål ca 1,9x1,7xca 1 m højt og dæksten rager ca. 1,5 m op over højen. Kunne ved pleje af vegetation blive ***. Den ligger ca 75 m fra landevej, højt i terræn i et småbakket landskab. ** Seværdighedsforklaring ** Meget velbevaret (men næsten tilgroet) langdysse, højt i et småbakket landskab. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Fortidsmindet har høj formidlingsværdi, meget velbevaret og seværdig langdysse, ligger højt i terrænet, med vid udsigt. Tæt på offentlig vej evt. adgang langs skel.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links