6562 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
312834
Sted- og lokalitetsnummer
020406-17
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 28/6 1909 16/10 1933, matr.nr. 2i. Afmærkn.: MS, mærkestenen på sidstnævnte langdysse var opstil- let i ældre tid; mærkestenen på førstnævnte genop- stilledes 1909 af museets bud, Raklev. Dyssekammer, aflangt-firkantet, af 4 bæresten og dæksten; 2 gangsten. Matr.nr. 2h: se Hvedstrup matr.nr. 1g. Matr.nr. 2i: se Hvedstrup Matr.nr. 1g.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse, Sv-Nø 40' lang, men stærkt afskaaren for begge Ender. I den nordøstlige Ende: a) Et halvt jordfyldt, kisteformet Kammer, Retning V-Ø. En Endesten imod V, 2 Stene paa hver Side, den østlige Ende tilsyneladende aaben, ved denne 2 Indgangsstene, den nordl. 2' fra Sidestenen og 2 5/6' lang, den sydl. 1 1/6' fra Sidestenen og 2' lang, Rummet imellem dem 2 1/6' bredt. En 7 1/3' lang Dæksten. Indvendig er Kamret 6 1/4' langt og i den vestl. Ende 2'10 1/2", i den østl. 2 1/4' bredt. 12 1/2' sv for a staar: b) Et Kammer, der ved Gravning er skredet fra hinanden og synes at have bestaaet af 4-5 store, kantreiste Stene og en stor Overligger. Randstene: Ved Dyssens sydvestl. Side ligge 3. Bevoksning: 1982: Græs
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1909
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFund af lerklinig o.a. i sløjfet kammer.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, aflangt-firkantet, af 4 Bæresten og Dæksten, 2 Gangsten.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer på kantet afpløjet høj, der måler 11x8 m (længderetning NØ-SV) højde 1 m over terræn. Mod N skåret af en markvej, i højkanten en sten. Dyssekammeret har 5 (ikke 4) bæresten og 2 gangsten, 1 dæksten, åbning mod Ø. Dæksten rager ca 1 m op over højen. Enkelte dyregange i højsiden. Ligger på ret jævn moræneskråning på kanten ned mod mose og engdrag, ca 10 m fra 3128.33. Adgang ad markvej tæt på højen, ca 150 m fra offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret dyssekammer nær langdysse, i åbent landskab med vidt udsyn. Bevoksning: 1982: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links