Oversigt - fra N
.
Oversigt - fra ØSØ
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Furesø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
29292
Sted- og lokalitetsnummer
020216-25
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Til matr.nr.: Afd 10 (Præsteskoven). Langdysse, 30 x 6 m. Højens overflade ujævn, hullet. Randsten nord: 3+3 væltede; syd: 3+1 væltet; vest: 1 væltet. firsidet kammer uden dæksten.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Præsteskoven ligger en med Bøgetræer bevoxet, stærkt afgravet Langdysse, denne, der er 91' lang, 20' bred og 2-3' høj, ligger i Retning ØNØ-VSV. Paa den nordre Langside staa 5 Randstene endnu paa deres Plads, medens tre mindre ere væltede omkuld, paa den søndre findes det samme Antal baade af opretstaaende og liggende. For hver af Enderne findes en Randsten, som i den østre Ende er væltet omkuld. - 27 Fod fra Langdyssens vestre Ende findes et firsidet, tomt Gravkammer uden nogen Dæksten, i indvendigt Maal er det 3'2" l, 2' bredt og 2' dybt. - 19 1/2 Fod ønø for det lille Gravkammer ligger en 3'7" l og 2'7" bred flad Sten, der sandsynligvis dækker over et lignende Gravkammer som det foregaaende. Kamrenes Længderetning falder sammen med Langdyssens.
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 30 x 6 m. Højens Overflade ujævn, hullet. Randsten: N: 3 + 3 væltede, S: 3 + 1 v., V: 1 v. Firsidet kammer uden Dæksten.
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links