Langhøj, mv., Rødekro

Original fredningstekst

Tingl.: 8/12 1930, frk. Petrea Juhl (nævnsfredning). Afmærkn.: MS 1933, R. Skovmand. Rester af langhøj; længde i nord-syd (incl. bortgravet del) 35 m, bredde i øst-vest 8 - 9 m. Højens nordende: 19 m i nord-syd, 8 - 9 m i øst-vest. Mod nord ca. 1,6 m høj; nordligste parti danner her en rundhøj, ca. 9 m i diameter. Sydligste del af nordenden er et mod syd skrånende plateau, i syd 0,3 - 0,4 m højt. I indtil 1,5 m's bredde er østfoden bortgravet på et stykke af 9,5 m's længde fra nord. Knapt 2 m inden for nuværende nordfod en ca. 0,8 x 0,9 m stor, jordfast sten. Op til denne mod sydvest en meter- bred sænkning i højsiden. Nordpartiets overflade noget uregelmæssigt. På nordtoppen en flagstang og i nordside nær top mærkesten. Mellem højens nord- og sydparti er højen bortgravet i 5 m's længde (nord- syd), dette område omfattes af fredningen. Højens sydende: 11 m (nord-syd) - 9 m (øst-vest) bred. Højde mod syd ca. 1 m, skråner herfra jævnt ned mod nord til markniveau. Græsgroet; i vest- siden af idrætsplads. Tinglysning igang 1991 **********************

Undersøgelseshistorie

1920: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKan være Tomter af Høje [sb.83-84], der efter Kjer synes at have været her. I Korn [Lå iflg. P.Kjers trykte kort på heden Vanraad (Vanrag)].
1920: Registrering via historisk dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1930: Tinglysning - Uspecificeret institution
1937: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnmodning om sløjfning. Afslået. Besigtigelse ved H.C.Broholm: Stærkt afgr. afl. Højning ant. af en Langdysse, efter Erindr. ca. 12 x 15 m, 1 m høj.
1937: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954: Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnmodning om tilladelse til restaurering.
1956: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRester af langhøj, længde i N-S (incl. bortgravet del) 35 m, bredde i Ø-V, 8-9 m. Højens nordende: 19 m i N-S, 8-9 m i Ø-V. Mod N ca. 1,60 m høj, nordligste parti danner her en rundhøj ca 9 m i diam. Sydligste del af nordenden er et mod S skrånende plateau, i syd 0,30-0,40 m højt. I indtil 1,5 m's bredde er Ø-foden bortgravet på et stykke af 9,5 m's længde fra nord. Knapt 2 m indenfor nuværende N-fod en ca 0,80 x 0,90 m stor jordfast sten. Optil denne mod SV en meterbred sænkning i højsiden. Nordpartiets overflade noget uregelmæssigt. På N-toppen en flagstang og i N-siden nær top MS. Mellem højens nord- og sydparti er højen bortgravet i 5 m's længde (N-S), dette område omfattes af fredningen. Højens sydende: 11 m (N-S) x 9 m (Ø-V) bred. Højde mod syd ca 1 m, skråner herfra jævnt ned mod nord til markniveau. Græsgroet i V-siden af idrætsplads.
1982: Diverse sagsbehandling - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
1985: Beskadigelse/hærværk - Haderslev Museum
1985: Museal udgravning - Haderslev MuseumVed efterundersøgelsen af langhøjen, blev der fundet to randsten og stenspor fra en 3 randsten.
1986: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI 1982 blev FFF opmærksom på, at den sydlige ende af langhøjen var ulovligt sløjfet. I denne sydlige ende blev en undersøgelse foretaget. Her fandtes 2 sten og et stenspor, som sandsynligvis er resterne af langhøjens randstenskæde.
2000: Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2015: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks