Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322128
Sted- og lokalitetsnummer
030104-5
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse. 8,5 x 60 m. I ager. Bevokset med enkelte træer. Sprængte rester af tre kamre. Omsat med randsten 1. NMI: .....Omsat med randsten. (Restaureret 1940).

Undersøgelseshistorie

1858
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1881
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn 185' l. 26' br. Langdysse (aftegnet i prospekt af Lærer Wolff) i Retn. N.S. I Jordskorpen ses, navnlig i den nordre Ende, adskillige Stene at rage frem, som det synes antyde de de øvre Omrids af en Gangbygning og maaske af et mindre Gravkammer (se Løfflers Plan). Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1881
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. 8,5 x 60 m. I Ager. Bevokset med enkelte Træer. Sprængte Rester af tre Kamre. Omsat med Randsten. (Restaureret 1940)
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVelbevaret langdysse med en stor del af jordhøjen bevaret. Denne er bedst bevaret i S-enden, hvor anlæggets højde blev målt: 2,0 x 71,0 x 11,0 m. Langdyssen er ca. N-S orienteret. Den har rester af 3 søndersprængte kamre og en ret intakt randstenskæde. På besigtigelsestidspunktet var dele af anlægget vokset til i slåenkrat og der foreligger derfor mulighed for, at ikke alle stenene i anlægget er talt med. Det kan dog med sikker konstateres, at tinglysningsteksten ikke passer med forholdene på stedet. Hele anlægget er omgivet af en forholdsvis velbevaret randstenskæde, der er anbragt lidt oppe på jordhøjen. Mod V taltes 33 sten, hvoraf de fleste var opretstående. Største dimensioner ca. 1,5 x 1 x 1 m. Mod N var bevaret 2 randsten, hvoraf 1 var væltet. Mod Ø taltes 29, flere kan dog være skjult i slåenkrat. Kun mod S sås ingen randsten. Kamre: 7 meter fra N-enden sås en tværgående række bestående af 6 sten. Mellem N-enden og denne tværrække fandtes 6 sten spredt. Den største af disse rager 0,5 x 0,3 x 0,3 m. op over højfladen. Ca. 14 meter fra N-enden sås endnu en del spredte sten af samme dimensioner. Ca. 24 meter fra N-enden sås 7 sten, hvis største dimensioner over jordhøjen er 0,5 x 0,5 x 0,3 m. Stenene ligger i en oval, hvis dimensioner er 2,5 x 2,0 m. og som har en mindre åbning mod Ø. Ca. 31 meter fra N-enden sås tydeligt rester af et dyssekammer med en bæresten på plads. Omkring denne er spredt større sten på ca. 0,5 x 0,5 m. Endelig sås ca. 50 meter fra N-enden 1 bæresten. Ved siden ligger en sten ca. 1,5 x 1,0 x 0,5 m. - muligvis nedfalden overligger. Jordhøjen danner her en mindre sænkning. En større stenbunke ligger dels op til og på jordhøjens N-ende. Et fasanhus var anbragt, således at det delvist stod på højen i den N-dre ende. Her sås også 2 cementrør, der var arrangeret som en slags fodringssiloer. 24 meter fra langdyssen begynder ejendommens have. Her var opført et mindre sommerhus. Påtale omfatter også 3221-29 - jvf. denne. Sommerhuset var anbragt af den tidligere ejer. Ejendommens nuværende ejer (overtog stedet 15.05.1983) ønskede imidlertid selv at flytte skuret og flytte det ned i en nærliggende mose. Det aftaltes, at det skulle ske i september og at skuret skulle opstilles mindst 100 m. fra 3221-29. 16.12.1983: Sommerhus flyttet til mose udenfor 100 m.-zonen. Fasanfoderarrangement var ikke fjernet. Det aftaltes med ejeren, at amtet i forbindelse med pleje af stedet skulle afgøre, om foderhusene skal væk. ** Seværdighedsforklaring ** Jvf. 3221-29. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Flot langdysse, bør plejes.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links