953 NØ-ende. Set fra Ø.
.
974 top af høj. Set fra SV.
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
372412
Sted- og lokalitetsnummer
040505-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Rejnstrup og Gunderslevlille byer. Tingl.: 1/9 1886, etatsråd J.V. Neergaard til Gunderslevholm. Afmærkn.: MS 1886. Langdysse i indhegnet græsmark 10 x 45,5 m. Randsten: NØ 4, SV 4 (3 v.), NV 25 (7 v.), SØ 27 (8 v.). Sprængte rester af kammer i østenden. Bevokset med eg og tjørn. Vestende afskåret af hegn.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1904
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse 45,30 Meter lang i Nordøst til Sydvest, 10 M. bred. En Dæksten over en formentlig Grav. Mod begge Ender hæver Jordhøien sig betydelig. Af Randstene er mod Nordøst 4, mod Sydvest 1 staaende og 3 omfaldne, langs nordvestlige Side er 18 staaende 7 omfaldne, langs sydøstlige Side 19 staaende 8 omfaldne. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i indhegnet Græsmark. 10 x 45 1/2 m. Randsten: NØ. 4 SV. 4 (3 væltede) NV. 25 (7 væltede) SØ. 27 (8 væltede) Sprængte Rester af Kammer i Østende. Bevokset med Eg og Tjørn. Vestende afskaaret af Hegn.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 2,3 x 42 x 11 m, med delvis bevaret randstenskæde. Oprindelige dimensioner 41 x 10 m. Nu noget mere p.g.a. udskredet jord og væltede sten. Inden for randstenene opdynget jordhøj. Øst for midten en stor (10 x 9 x 1½ m) gammel nedgravning, hvori ses to større sten, antagelig fra et kammer. Vest for midten en mindre (6 x 3 x 3/4 m) nedgravning af ældre dato. Ca. 10 m fra den SSV-lige kortside står træhus på stenpiller. Har stået der i en årrække og er noget forfaldent. Bruges tilsyneladende ikke. Der ses kun en del støvede borde og bænke. Bør fjernes ! Langdysse og hus på indhegnet areal på græsgang. Genbesigtiget 10/9-1986 : Ved vestenden af dyssen står den træbyggede jagthytte i to etager. Området omkring dyssen er nu oppløjet og henligger dags dato med skårlagt raps. I forbindelse med oppløjningen er det fritstående, ikke-tinglyste dyssekammer (?) ca. 100 meter vest for dyssen tilsyneladende blevet totalt udjævnet. Ihverttilfælde ses intet af kammeret (?) nu på stedet - kun en tilsyneladende koncentration af småsten anes i marken. SØ for dyssen (3724-12) er opført fasaneri e.l. - delvist inden for 100-meter-zonen. Skæmmer ikke alvorligt på denne tid af året, hvor det er delvist skjult i majs og buske. Bør afvikles. ** Seværdighedsforklaring ** P.g.a. den storslåede udsigt over Tystrup sø og den pæne randstenskæde kan anlægget blive til **, hvis det ryddes for buske, så det fremstår tydeligt. Bevoksning: 1981: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkLangdysse. FM sten sat ved NØ-kammer indenfor randstenskæde.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links