Faktaboks
- Kommune
- Syddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 221693
- Sted- og lokalitetsnummer
- 141101-129
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Ringelmose Skov (#2)
Original fredningstekst
Langdysse. 15 m N-S, 8 m bred, 1,0 m høj. Kammer er af 4 bæresten og 1 dæksten. Det måler ca. 1 m i tværmål og er 0,6 m højt. Mod Ø 2 sten fra gangen. 2 randsten i N, 3 randsten i S, 10 randsten i Ø og 8 randsten i V.
Undersøgelseshistorie
- 1936
- Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, orienteret Ø-V, 16 m lang, 8 m bred, 0,7 m høj. Kammer, orienteret N-S, af 4 Bæresten, 1 Dæksten og 2 Gangsten i N, Kammeret 5-kantet, indvendigt kun 1,2 x 1,2 og 0,60 m højt. Randsten: 1 Øst 4 (1 staar), i Syd 8 (3 staar), i Vest 2 (staar) og i Nord 10 (3 staar). I Birkeskov. [[MS. 1936]]Langdysse, 16 m l. i Ø-V., 8 m br., 0,7 m h., Kammer af 4 Bæresten, 1 Dæksten og 2 Gangsten i N. (Kammeret 5-kantet), indv. 1,2 x 1,2 m st., 0,60 m h., Randsten: I Ø, 4 (1 staar), i S. 8 (3 staar), i V. 2 (staar) og i N. 10 (3 staar). Restaureret 1936. M.S. 1936. [[F.M.?]]
- 1946
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 16 m l. i Ø-V., 8 m br., 0,7 m h., Kammer af 4 Bæresten, 1 Dæksten og 2 Gangsten i N. (Kammeret 5-kantet), indv. 1,2 x 1,2 m st., 0,60 m h., Randsten: I Ø, 4 (1 staar), i S. 8 (3 staar), i V. 2 (staar) og i N. 10 (3 staar). Restaureret 1936. M.S. 1936. [[F.M.?]]
- 1958
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidN01 1250/57, 1229/58. Sb. 14.11.01-129. Brev af d. 19/12 1957 ml. Fredningsnævnet for Randers Amt (v. Dommer A. Fog, Mariager), og N01. Ang. kontrol af langdysses beliggenhed. Vedlagt sagen: Korrespondance af d. 19/12 1957 og d. 15/1, 13/5 1958 ml. Fredningsnævnet for Randers Amt (v. Dommer A. Fog, Mariager), og N01. Besigtigelsesnotat af d. 1/5 1958 fra Th. Mathiassen, N01.
- 1958
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidN01 1229/58. Sb. 14.11.01-129. Stedet besøgt 1/5 58. Langdyssen ligger paa det Sted, hvor den er indført paa Kortet, men da Vejene er lagt om, er Orientering vanskelig. Therkel Mathiassen
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Fortidsmindet er dog orienteret N-S, ikke Ø-V. Gangstenene står i øst, ikke i nord. Randsten: I syd 4 stk., i vest 8 stk., i nord 4 stk. og i øst 11 stk. FM-sten mod nord. Meget flot høj. Rodvælter mod nord hvor flere sten er synlige. Bevokset med græs og bregner. Beliggende tæt ved skovvej.
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
