2655 kammer. Set fra SSØ.
.
2650 oversigt. Set fra N.
.
Tilsyn 2008. Oversigt set fra VSV
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
392610
Sted- og lokalitetsnummer
050203-6
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 7/7 1921, gårdejerinde Ane Lisbet Jeppesen, f. Hansen. Diplom Sølvbæger. Dyssekammer af 3 bæresten og dæksten. 1,5 m jord omkring medindbefattet.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa lavere Skraaning mod en Indsænkning findes et nu fritstaaende Gravkammer, der tidligere var omgivet af en Langdysse (se Indber. i Ant.top.Arch.). Det sjældent anselige og smukt byggede Kammer er dannet af 3 Bæresten og 1 mægtig Overligger, 34-35 Fod i Omkreds, 3-4 Fod tyk, Dyssen rager 7-8 Fod op over Jordfladen. Kammeret er nu aabent mod Øst og udgravet, indv. Høide 4 1/2 Fod. Den lavere Sten, over hvilken der var en Aabning ind til Kammeret, ligger omstyrtet paa sin Plads (Pl.]50[ 47).
1876
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 3 Bæresten og Dæksten, 1 1/2 m. Jord omkring medindbefattet.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links