Herredstegninger
.
Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Helsingør Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
262910
Sted- og lokalitetsnummer
010408-29
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, orienteret i NNV-SSØ, ca. 22,5 m lang, 7,7 m bred. 21 randsten, hvoraf de fleste mer eller mindre væltet. Ca. 6,4 m fra NV-enden et i SSV-NNØ orienteret kammer, med 5 sidesten, 2 indgangssten og 1 i 2 dele sprængt overligger. Kamret er ind- gangen medregnet ca. 3,8 m lang, selve kammeret ca. 2,5 m. Bred- den i den NØ-lige ende ca. 0,9 m. Ca. 7 m ØNØ herfor findes et andet kammer med samme orientering, 4 sidesten og 1 overligger; det måler ca. 2 m i længden, ca. 1,3 m i bredden. Overliggeren er knap 3 m lang, 2,5 m bred.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Riisby Hegn forekomme 3 Langdysser og en Rundhøi. Ved Skovens nordlige Kant ligger en tokamret Langdysse, som i Retningen Nordvest-Nord til Sydøst-Syd er 70 Fod lang og over Midten 24 Fod bred. Den har 21 Randstene, hvoraf 14 ere opretstaaende. I en Afstand af 19 1/2 Fod fra den nordvestlige Ende staar et Gravkammer i Retningen Sydvest-Syd til Nordøst-Nord. Det er femsidet, bestaaende af 5 Sidestene, hvoraf de to sydligste skraane indad, syd for disse staae ligeoverfor hinanden to Indgangsstene. I den nordøstlige Ende er Kamret 2 5/6 Fod bredt, med Indgangen er det 12 Fod langt, til Indgangsstenene kun 8 Fod langt. Overliggeren er sprængt i mange Stykker. 21 1/2 Fod derfra staar det andet Kammer, som er kisteformet og bestaar af 4 Sidestene, idet den sydligste Sidesten paa den vestlige Side og den sydlige Endesteen mangle. Fra Nord-Nordøst til Syd-Sydvest er det 6 1/4 Fod langt. Breden i den nordlige Ende udgjør 4 1/3 Fod, i den sydlige Ende kun 4 Fod. Overliggeren er over Midten 9 Fod lang og 7 2/3 Fod bred. (Grundplan af A.P.Madsen, 2216n, i Museets Archiv, hvor der ligeledes opbevares 2 Aquarel-Prospecter, udførte af den samme, 2216k og n.).
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, orienteret i ]NNV-SSØ[ [[VNV-SØS ???]], ca. 22,5 m l., 7,7 m br. 21 Randsten, hvoraf de fleste mer eller mindre væltet. Ca. 6,4 m fra NV-Enden et i SSV-NNØ orienteret Kammer, med 5 Sidesten, 2 Indgangsten og 1 i 2 Dele sprængt Overligger. Kamret er - Indgangen medregnet - ca. 3,8 m l., selve Kammeret ca. 2,5 m, Bredden i den n.ø.-lige Ende ca. 0,9 m. Ca. 7 m ØNØ herfor findes et andet Kammer med samme Orientering, 4 Sidesten og 1 Overligger, det maaler ca. 2 m i Længden, ca. 1,3 m i Br. Overliggeren er knap 3 m l., 2,5 m br.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links