Dæksten - fa Ø
.
Oversigt - fra SV
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Hillerød Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
28287
Sted- og lokalitetsnummer
010301-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

MS (1938, Jul. S. Raklev). Langdyssen "Rokkestenen", 35 x 16 m; kammer af 4 bæresten og dæksten; ved sydenden måske dæksten efter andet kammer. Randsten: NNØ 6, SSV 7, VNV 20, ØSØ 22. Restaureret 1938.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Rokkestenen", fredet Langdysse, Retning Nø.-Sv., 122' l., 78' bred. Stærkt tjørnebevoxet, saa at den ei kan undersøges fuldstændig. - Jordhøien 3-4' høi. 42' fra den nordøstl. Ende og 15' fra den østl. Randstens Yderside: et kisteformet Kammer (Retn Nø.-Sv.), som er saa tæt lukket, at det ei kan maales. Dækstenen er 11' lang og ved den nordøstl. Ende 8 2/3' bred samt tresidet. Den kan rokkes. Synlige Randsten: I den sydl. Ende: 7 liggende, 1 staaende ( 4 5/6' høi og bred). I den østl. Side: 4 liggende, 6 staaende. I den nordl. Ende: 3 liggende, 0 staaende. Bevoksning: 1988: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1938
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdyssen restaureret 1938 ved J. Raklev. Pl. I-III.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdyssen "Rokkestenen", 35 x 16 m, Kammer af 4 Bæresten og Dæksten, ved Sydenden maaske Dæksten efter andet Kammer. Randsten: NNØ 6, SSV 7, VNV 20, ØSØ 22. Restaureret 1938.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDimensioner iflg. blå kort ikke eftermålt. Længden rimeligt sandsynlig, bredden vist overvurderet, men sikker stillingtagen umulig, da tæt kratbevoksning forhindrede afskridtning. De monumentale randsten ikke optalt, da flertallet var dækket af krat. Af kammeret var kun dækstenen synlig, mens bærestenene var jorddækkede. Stenen nær S-enden, der på blå kort opfattes som mulig dæksten af et andet kammer, er for lille til en sådan funktion. Bevokset med en monumental, mangestammet, gammel bøg med mange udgåede dele på V-siden. Hertil 5 halvgamle bøge spredt på højen og tæt, uigennemtrængeligt løvkrat langs siderne. Kun hvor slagskyggen fra kæmpebøgen har forhindret kratvækst, er der græsdække. Beliggende højt i terrænet i ager. Tilgroet stor mergelgrav ved S-ende. Bør i høj grad saneres for skæmmende krat og kæmpebøgen bør restaureres, da dyssen er fuldt synlig for nordfra kommende færdsel på motortrafikvejen i V. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig. I saneret udgave dog forventeligt meget monumental set fra vejen i V. Bevoksning: 1988: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet, dog er en af randstenene i nordsiden væltet ud.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links