Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221621
Sted- og lokalitetsnummer
141109-102
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, orienteret Ø-V; længden uvis, 16 m bevaret, 8 m bred; 3 sten af kamret ses omvæltede; store randsten: 4 i N (2 står), 4 i S (2 står), 1 i Ø (står); gyvelklædt.

Undersøgelseshistorie

1874
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af en Langdysse, Rostved B, Thorsager S, Østerlisbjerg Her sees Rester af en stor og vældig Langdysse, som har været 24' bred med Længderetning fra Øst til Vest. Det er Dyssens østre Halvdel, som sees her, og denne er 48' lang. Der synes kun at være lidt Fyld, og største Delen af Pladsen er nu dækket med Steen og Steenstumper. Ved x ere Steensamlingerne især fremtrædende. Fodstenene ere i Reglen 5' høje, dog er Stenen a, som er en Fodsteen indtil 6'. De Steen, der ere betegnede med v, ere væltede. b og c synes at være Stykker af Kammerbygningens Steen. d er den eneste Bæresteen og har en Højde af 5'. Ved E synes Bygningen fortsat mod Vest. Alt her er ødelagt og forstyrret for henved 20 Aar siden. [[Jfr. jour 494/44 (?)]] [[1946.: Uforandret. F.M. 1946.]] Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat.
1894
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1944
Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt mindre hæfte med optegnelser, kort og fotografier omhandlende "En Undersøgelse af vore Stendyssers Bevaringstilstand omkring Kalvø Vig". Hæftet indeholder optegnelser og billeder af adskillige gravhøje i nærheden af Kalvø Vig. Hæftet er forfattet af N. J. Israelsen efter en cykeltur i sommeren 1943. I begyndelsen af juli 1944 indsendtes det af forfatteren til konservator Jul. S. Raklev, hvorefter hæftet blev afgivet til Nationalmuseet I.
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, orienteret Ø-V, Længden uvis, 16 m bevaret, 8 m bred, 3 Sten af Kammeret ses omvæltede, store Randsten: 4 i N (2 staar), 4 i S (2 staar), 1 i Ø (staar), gyvelklædt.1946.: Uforandret. F.M. 1946. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat.
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRest af langdysse, 1,3 x 16,0 x 8,0 m. Oprindelig længde uvis, orientering Ø/V. Randsten: 3 i N (2 stående), 1 i Ø (stående), 4 i S (heraf 2 store, stående). 2 m. mod S ligger en større sten. Tilsyneladende intet bevaret af kammeret. *************************************** Genbesigtigelse 27.5.1987: Ingen beskadigelser. JGB. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat.
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFundet som beskrevet ved nyberejsningen, dvs. uden kammer. Højen er meget diffus og udflydende særligt mod vest. Bevokset med forskellige træer og buske heriblandt nåletræer samt krat. Synlig fra offentlig vej. Beliggende i have/udyrket jordstykke.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links