Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332412
Sted- og lokalitetsnummer
030318-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 3324:12 Dysse. Jordhøj 24 x 18 m, orienteret N-S, 3 m høj. Midt i højen et kammer 1,6 x 0,6 m orienteret N-S. I NØ-del af højen et kammer 1,6 x 0,7 m orienteret N-S. 8 randsten..

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med 2 Kamre. Den bestaar af 12' høj, 72' lang, 55' bred Høj, der har haft Randsten. Af disse ses nu kun 4 ved nordøstlig, 4 ved sydøstlig Hjørne, men mulig er flere skjult af tæt Krat. 23' fra nordlig Ende, 15' fra Østkanten er der paa Højen anlagt en Dysse, velbevaret og med Overligger. Kammerets Retning er NØ-Sv, det er sat af 4 Stene, den sydøstlige Sidesten er 6 1/2' bred, sydvestlig Endesten 2'10", nordøstlig Endesten 2' bred,den nordvestlige Sidesten 8'. Den nordøstlige Endesten er 1 3/4' lavere end de 3 andre, der er 4 3/4' høje, der fremkommer derfor en Aabning under Dækstenen ved den ene Ende. Overliggeren er 7' lang, 5 3/4' bred.- 18' SV. for dette Kammer, omtrent ved Midten af Højen, findes et andet med samme Retning. Kammeret bestaar af 4 lige høje Stene, der ikke naa op over Højen, det er 3 3/4' langt, 1 3/4' bredt, maalt foroven. Fylden i Kammeret er omtrent 3' fra Stenenes Top. Overliggeren mangler.Begge Kamre ere udgravede (Zinck). Rygaard er Arvefæste under Løvenborg, der har taget Forbehold m.H.t. Dyssen. Gaardmand er Jens Chr. Pedersen. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1893
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1903
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 24 x 18 m, 3 m høj, midt i Højen et Kammer af 4 Bæresten. NØ. derfor et Kammer med Dæksten. Randsten: SV-Hjørnet 4, NØ-Hjørnet 4.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Langdysse, mål ca 4x24x18 m i N-S'lig retning. Omtrent midt i højen er et aflangt kammer i N-S'lig retning, mål ca 1,6x0,6 m med 1 bæresten V, 1 Ø, 1 N, 1 S (indvæltet tærskelsten), ingen dæksten, ligger nu i fordybning i højen ca 1 m under terræn. En større sten SV for kamret er måske nedvæltet/opgravet dæksten. I højens NØ-side er et større kammer i N-S'lig retning, bygget som centralgraven. Her bevaret dæksten, ca 1 m over højside, indre mål ca 1,6x0,7 m. Den er "tættet" med kvas, og der ligger enkelte sten på højen. Højen har en noget uregelmæssig form og en stejl brink mod SV, randsten SV 4 og NØ 4. Den ligger ret højt i et åbent landskab, ca 50 m fra offentlig vej. Ingen påtale. ** Seværdighedsforklaring ** Stor dysse med 2 kamre, højt i åbent landskab. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2017
Diverse sagsbehandling - KUAS, FortidsminderDokument af tinglysning beskrevet nedenfor aflyses, da det fejlagtigt var overført til forkerte matrikler: Tingl.: 24/5 1894, baroniet Løvenborgs administrationskommission , fredningen tiltrådt af arvefæsterne, Christine Petersen og Jens C. Petersen. Langdysse 24 x 18 m, 3 m høj. midt i højen et kammer af 4 bæresten. NØ derfor et kammer med dæksten. Randsten: SV- hjørnet 4, NØ-hjørnet 4. B. Pauly: I forbindelse med forespørgsel i 1994 viste det sig, at servitut om tilstedeværelsen af et fredet fortidsminde fejlagtigt var overført til matr.nr. 2-b og 2-i i forbindelse med udstykning i 1918.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links