Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
19164
Sted- og lokalitetsnummer
141013-32
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Bautasten, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 27 x 8 x 1,5 m. Græsgroet. Randsten: I V 4, 1 står, i N 2, i S 3, i Ø 3 (alle væltede). 2 kamre: Det vestl. af 2 bæresten og 1 fravæltet sten; det østl. af 4 bæresten. der hælder indad, så rummet er lukket foroven, tærskel i S, stenpakning i N, samt 1 fravæltet dæksten. Tæt NV for østkammeret står en knækket bautasten, toppen ligger ved siden af.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, Rygaarde, Nørager S., Sønder Hald H, Randers A. Længderetningen er fra Øst til Vest. Længden 80' Breden 24' og Højden 5'. Dyssen er smukt lynggroet og dens lyse Fyld hæver sig i Midten indtil 5'. Krandsstenene, hvoraf de fleste mangler ere smaa i Forhold til Bærestenenes Højde. Mod begge Ender ere de dog større, og a, som staar oprejst, er c 4'6'' høj. Af det vestlige Kammer er der kun 2 Bæresteen tilbage nemlig Bagstenen og en Sidesteen. For resten er Kammeret fyldt med Marksteen. Det østlige Kammer har 3 Bæresteen og 2 Gangsteen. Bærestenene hælde stærkt mod hverandre, og Kammeret synes at være ubrudt. Om den mod Nord liggende Steen er Overligger er tvivlsomt. Nordvestligt for Kammeret sees Stenen b, som øjensynligt har været meget højere, men er brudt af med et Slag. Bærestenene i det vestlige Kammer ere 5' høje og det østlige ere de 6'. De to tilstedeværende Gangsteen ere 3½' over Jordfladen. Bevoksning: 1988: Løvkrat og Løvtræer
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 27 m lang i Ø-V, 8 m bred, 1,5 m høj. Græsgroet. Randsten i V. 4 (deraf staar 1) i N. 2, i S. 3, i Ø. 3 (alle væltede) 2 Kamre: det vestl. af 2 Bæresten og en fravæltet Sten, det østlige af 4 Bæresten, der hælder indad, saa Rummet er lukket foroven, Tærskel i S. Stenpakning i N., samt 1 fravæltet Dæksten. Tæt NV for Østkammeret staar en knækket Bautasten, Toppen ligger ved Siden af.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse orienteret VNV/ØSØ. Tilsyneladende ret velbevaret men yderst uoverskuelig i tæt hindbærris. Højfylden ret højt rejst, spredte randsten anes/ses i begge langsider, samt 2 store randsten for Ø-enden. Krat, kvas og muldtilvækst dækker dog utvivlsomt over flere. Det er noget usikkert, hvad der skal opfattes som det i fredningsteksten omtalte V-kammer. I højens nuværende V-ende ses en ansamling af 3 store sten noget indenfor højfoden. Disse sten kunne være "V-kammeret", men det er dog snarere randsten. Ca. midt i højen findes utvetydige levn af et kammer i form af 3 bæresten, der mest sandsynligt udgør N-enden af et ca. meterbredt kammer. Nær højens Ø-ende ses det postulerede "Ø-kammer". De i fredningsteksten beskrevne bæresten udgør med stor sandsynlighed (del af) en gang hørende til et jættestuekammer. Dette fremtræder nu som en ujævn fordybning (ca. 5 x 2 m., 0,5 m. dyb) N for gangen. I kanten af denne fordybning ses 1 bæresten i V og 1 i N. Rævegrav i kammeret. I gangen ses den i fredningstekst nævnte tærskelsten. Derimod mangler den nævnte "stenpakning", der også omtales på blåt kort under journ.nr. 1228:58. ** Seværdighedsforklaring ** Kunne ved pleje blive seværdig. Bevoksning: 1988: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHøjfod udflydende. Nogle randsten er synlige - antallet umuligt at optælle pga. krat. Bevokset med hindbærkrat, birketræer, eg og græs. Synlig fra offentlig vej. Beliggende i skovkant op til ager.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Bautasten

Bautasten er aflange, opretstående sten sat over en gravlagt person som en del af gravstedet. Nogle bautasten er sat, uden at der findes en grav, og derfor rejst som en slags kenotaf over en person, som døde et andet sted. Bautasten kendes fra flere steder i landet og findes i meget stort tal på Bornholm. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links