Faktaboks
- Kommune
- Næstved Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 3624147
- Sted- og lokalitetsnummer
- 050702-79
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.)
Langhøj, mv., Sømarken (#2)
5125 oversigt. Set fra V.
5122 delvis oversigt. Set fra NV.
5121 gavl i V. Set fra N.
Original fredningstekst
Langdysse, 19,5 x 9,5 m. Tæt N. for foregående. Randsten: V. 2, Ø. 4, S. 6 + 8. Intet kammer. Bev. med tjørn i græsmark.
Undersøgelseshistorie
- 1914
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Retning Ø-V, tæt nord for foregaaende [sb.78]. Den ligger i Tjørnekrat, Kamret mangler og den er i det hele defekt. Længde 12.50 M, Bredde c 9.50. Af Vestenden ses det nordvestre Hjørne samt 2 Sten med Syd, af hvilke den ene er væltet og kløvet. Af Østenden findes mindst 4 Sten, deriblandt det nordøstre Hjørne. Af Sydsiden er bevaret 3-4 mod Vest og 3-4 mod Øst. Ved Midten ligger nu flere Sten paa c 1.10 x 0.90. Randstene er svære. Bevoksning: 1981: Løvkrat
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 19.5 x 9.5 m. Tæt nord for foregaaende. Randsten: V. 2, Ø. 4, S. 6 + 8. Intet Kammer. Bev. med Tjørn i Græsmark.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1981
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1981
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, orienteret Ø-V. Mål: 1 x 28 x 14 m Tæt overgroet med tjørn, nælder, hindbær osv. Randsten ifølge fredningsbeskrivelsen: V:2, Ø:4, S:6-8. Hertil kommer i N: mindst 4. En sten midt på højen kan være rest af kammer. Umiddelbart nord for dyssen en gammel mergelgrav. Bevoksning: 1981: Løvkrat
- 2008
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
- 2014
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkMin. 16 skåltegn på den nordligste sten i østende.
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Skåltegn
Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.
Oldtid
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
