Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332637
Sted- og lokalitetsnummer
020102-4
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af langdysse, ca. 13 m. i NØ-SV. Mod SV enkelte rand- sten, mod NØ en del afgravet. Ovenpå dyssen ligger en stor dæksten, 2 x 1,5 m, herunder ses toppene af kamrets bære- sten. Bevokset med træer og krat.

Undersøgelseshistorie

1901
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRester af en Langdysse, nu c. 13 Meter lang - fra Nordøst til Sydvest. Meget bevoxet med Krat. Mod Sydvest sees enkelte Randstene, mod nordøst er den en Del afgravet. Ovenpaa Dyssen ligger en stor Sten 2 x 1 1/2 M som rimeligvis er Dæksten over en Grav. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Langdysse, ca. 13 m. l. i NØ-SV. Mod SV enkelte Randsten, mod NØ en Del afgravet. Ovenpaa Dyssen ligger en stor Dæksten, 2 x 1,5 m, herunder ses Toppen af Kammerets Bæresten. Bev. med Træer og Krat.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRest af landdysse, ca 1,3x13x10 m i NØ-SV'lig længderetning. På midten en stor aflang dæksten (samme længderetning som højen) og der anes bæresten derunder. Den rager ca 0,7 m over terræn. tæt vegetation hindrer nærmere beskrivelse. Randsten ses, mod NV 4, SV 4, SØ 2, Nå 3 Højen ligger lidt lavere end omgivende bakker, nær skrænt ned mod å og ådal. Omtrent 400 m til offentlig vej, nær andre fortidsminder. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links